Test-oversigt: De 8 bedste ismaskiner til lækker hjemmelavet is

Det er blot en af fordelene ved en ismaskine. Der er derudover flere fordele ved at investere i en ismaskine og lave sin egen hjemmelavet is.

Fremstil is lige efter din smag

En anden stor fordel ved en ismaskine er, at du nemt og hurtigt altid kan lave en is lige efter din smag og lyst. Det er bare om at udvælge de ingredienser og smage, som man har lyst til, tilsætte dem i ismaskinen og efter kort tids venten har du frisklavet is.

Om du er til friske frugter eller bær, forskellige typer chokolade, nødder eller fuldfed fløde er lige meget. Mulighederne er mange, og valget er dit helt eget. Brugen af kvalitetsvarer samt friske råvarer kan betale sig og afspejles i isens resultat og smag.

Det er blot at prøve sig frem, kaste sig ud i isprojektet og på den måde finde frem til sin favorit is, hvad end det er sorbet, yoghurtis eller de mere klassiske mælke- og flødeis.

Med øvelse kan man mestre kunsten i at lave den helt perfekte is. Er du helt ny i projektet om at lave hjemmelavet is i ismaskine, bør du være opmærksom på, at selvom skålen har en kapacitet på eksempelvis 1 liter, vil mængden af færdiglavet is, som nævnt i beskrivelserne af maskinerne overfor, ofte blive væsentlig mindre. Det skyldes, at ingredienserne udvides, når bliver frosset.

Bør jeg vælge en ismaskine med kompressor eller uden kompressor?

Der er mulighed for både at vælge en ismaskine med kompressor og en ismaskine uden kompressor. Ved valget af en ismaskine med kompressor, får du en maskine, der stort set laver hele arbejdet selv.

Den vil udover selv at røre massen rundt også fryse massen ned og kan i de fleste tilfælde i maskinerne ovenfor også holde ismassen kold efterfølgende. Ved valget af en ismaskine uden kompressor, er den ligeledes i stand til at røre ingredienserne sammen, men der er behov for en fryser til at fryse massen ned.

Hvis du er interesseret i andre hvidevarer, så kan du her læse vores artikler om opvaskemaskiner, blendere og juicere.

Med en ismaskine uden kompressor kræver det mere tid, da det ofte vil tage 18-24 timer at fryse den ideelle is i fryseren efterfølgende.

Altså findes der to typer af ismaskiner. Man bør derfor i valget af en ismaskine gøre op med sig selv, hvilket behov man har. Har man behov for at kunne producere is ofte og i større mængder, kan det betale sig at investere i en god ismaskine med høj kvalitet.

Det kan være svært at vurdere, hvad der gør ismaskinen god, og det er derfor altid en god idé at se på, hvilke test der er foretaget af forskellige ismaskiner. I opdelingen af de to typer af ismaskiner med en ismaskine med kompressor og en ismaskine uden kompressor kan der være stor forskel i både maskinernes pris, størrelse samt funktion.

Af den grund er det vigtigt at forholde sig til, hvor meget man ønsker at investere i ismaskinen afhængigt af sit behov.

Begge typer ismaskiner skulle være i stand til at producere de forskellige typer af is. Den største forskel ses i prisniveauet. Ismaskinen uden kompressor er væsentlig billigere end ismaskinen med kompressor. I ismaskinen uden kompressor er der ofte blot et integreret fryseelement i skålen. Den type ismaskine fylder mindre, og man kan dermed måske nemmere have plads til den i køkkenet.

Samtidig er tilberedningstiden værd at nævne, da det kræver væsentlig længere tid med en ismaskine uden kompressor. Denne kræver, at fryseelementet har været i fryseren et døgn, inden isen produceres, og at isen kommer i fryseren ligeså længe, efter den har været i maskinen.

Måske man så kan tænke, hvorfor det overhovedet kan betale sig med en ismaskine uden kompressor, når isen alligevel skal i fryseren efterfølgende. Det er fryseelementet i ismaskinen uden kompressor, der gør forskellen i forhold til ikke at benytte en ismaskine. Dette medvirker til, at isen undgår at krystallisere og gør massen kold, inden den puttes i fryseren.

En ismaskine med kompressor vil som oftest både være dyrere og fylde en del mere. Isen er derimod også klar efter kort tid, og man kan dermed nemt og hurtig stå med en færdiglavet is. Derfor er det værd at forholde sig til, hvilket behov man har, inden man køber ismaskinen.

Den tid, som ismassen kræver i maskinen for at få rette konsistensen afhænger af, hvilken type ismaskine man vælger, men vil som oftest være omkring en halv til en hel time. Derefter vil du stå med en blød og creme is, som typisk er noget blødere, end hvis du har en liter is frossen i fryseren, som man kan købe i supermarkederne.

Konsistensen vil minde mere og de kugler is, som man kan købe i isboder eller en lækker italiensk is. Ønsker man isen mere fast, kan man, efter den har kørt i ismaskinen, vælge at putte den et par timer i fryseren.

Hvis man oplever, at isen ikke vil fryse eller, at mikser-åren har problemer med at køre rundt, bør man forholde sig til, om det kan skyldes nogle af følgende muligheder. Hvis åren ikke vil dreje rundt, kan det skyldes, at blandingen bliver kold for hurtig. En anden grund til åren kan komme i problemer er, hvis man tilsætter ingredienserne ude i siderne på maskinen og ikke i midten.

Derudover kan åren komme i problemer, hvis der er store klumper i massen. Hvis isen ikke vil fryse, og er for blød, bør man først og fremmest sikre sig, at isen har kørt længe nok i maskinen. Derudover er det vigtigt, at skålen ikke er overfyldt, da dette vil gøre fryseprocessen længere og kan give problemer, når isen udvider sig, da man kan risikere, at den flyder over.

Dertil bør man være opmærksom på ingrediensernes temperatur. Er ingredienserne for varme, kan det tage længere tid at fryse dem ned. For at maskinen fungerer optimalt, bør man sikre sig, at skålen holdes ret op. Står den skævt i maskinen, kan ingredienserne glide ud til siden, og vil dermed ikke bevæge sig med mikser-åren rundt, og frysningen af ismassen bliver dermed ujævn.

Det bør bemærkes, at det godt kan være lidt dyrt at lave en hjemmelavet is, og det vil ikke altid være billigere at lave den selv i forhold til, når man køber en færdiglavet i supermarkedet – det afhænger selvfølgelig af hvilken is, man plejer at købe. Til gengæld har man ved en hjemmelavet is mulighed for selv at afgøre, hvilke ingredienser der skal bruges, og dermed også både hvor sund eller usund isen skal være.

Vil man gerne spare på kalorierne, kan man anvende sukkerfrie eller fedtfattige ingredienser. Dog kan man i nogle tilfælde se en forskel på resultatet, både når det gælder smag og konsistens. Eksperter hævder dog, at en kaloriereduceret is sagtens kan smage godt alligevel. Man må tage den for hvad den er, og bare lade være med at sammenligne den med en flødeis.

Eksperterne kommer med en række gode råd til at lave en fantastisk hjemmelavet is.

Is med kvalitet

Isen smager bedst, hvis den spises, mens den er helt nylavet, hvilket også er en af fordelene ved at have en ismaskine. Over tid vil isens kvalitet altså blive uundgåeligt forringet. Nedenfor er der listet nogle råd til, hvordan man bedst muligt passer på sin is, så både den gode smag og konsistensbevares længere tid – altså nogle gode råd til at bevare isens kvalitet.

Først og fremmest bør man forholde sig til isens temperatur. En svingende temperatur gør ikke noget godt for isen. Dette kan særligt blive et problem i sommervarmen, hvor der er en stor kontrast mellem isens og luftens temperatur. Isen vil derfor smelte hurtigere om sommeren.

Når isen smelter, dannes der vand, da det er små iskrystaller, som smeltes. Dermed vil der opstå større iskrystaller, hvis isen igen lægges på frys, da det dermed både er is og vand, der fryser. Isen vil derfor blive mere iset og føles hårdere næste gang, man spiser af den, og måske vil der forekomme synlige iskrystaller.

Det er derfor en god ide kun at tage den mængde is op, som skal spises for at undgå, at der dannes iskrystaller, og at kvaliteten forringes i de genfrosne rester.

Har man frosset isen efter, den har kørt i ismaskinen, bør man ikke spise den direkte fra fryseren, hvis man ønsker den bedste oplevelse samt konsistens. Det anbefales, at man tager isen op af fryseren 20 til 40 minutter før servering, og samtidig lader den tø op i køleskabet, således at optøningen forløber nænsomt.

Isen vil på den måde blive blødere, og optøningen vil ske stabilt og ikke kun i det yderste is, som hvis det tøede op på køkkenbordet. Skal isen opbevares i fryseren, er de ultimative bedste forhold en temperatur på minus 18 grader. Dog vil du aldrig få isen så lækker, blød og cremet, som når den lige har kørt i ismaskinen.

En is der er frosset eller genfrossen, vil ikke være nær så blød og cremet. Dette skyldes, at de små luftbobler, der dannes når isen laves, vil smelte, når den spises første gang. Dermed forsvinder luften, når den genfryses, og der vil forekomme større iskrystaller, hvorfor isen bliver hård.

For danskerne er det chokoladeisen, der er favoritten, og denne er dermed den mest populære is. Af nøddetyper som ingrediens i isen er det pekannødden, som er mest populær, og den mest populære frugt er ikke overraskende jordbær, som man også ofte ser rundt i isboderne.

Ofte bliver isen betragtet som en særlig usund spise og med god grund, da der ofte udover sukker også er fløde tilsat i den traditionelle, cremede is. Hvis man selv laver isen, vælger man selv ingredienserne og har derfor mulighed for at gøre isen sundere.

Samtidig kan man tilsætte ingredienser, som i sig selv er sunde. Dette kan være forskellige frugter, grøntsager, bær eller nødder, som alle indeholder en række sunde næringsstoffer, der er sundhedsfremmende.

Nedenfor introduceres en række muligheder for sunde ingredienser, som din is smagsvariant kan tage udgangspunkt i. Alle ingredienser er fordelagtige for din sundhed og passer fremragende i fremstillingen af is.

Vanilje

Vanilje er en klassisk ingrediens i isen og som sagt en smagsfavorit verden over. Det er altså en smagstype, som de fleste godt kan lide. På trods er det bliver den klassiske smag ofte overset, også når det gælder hjemmelavet is. Dette kan skyldes, at den måske betragtes som ”for almindelig”. Dog kan man med fordel selv prøve at kaste sig ud i at lave en vanilje is, da vaniljen i sig selv er en sund fødevare.

Det er ikke sikkert, det er noget som alle ved, men vaniljen kommer faktisk fra en plante, der er beslægtet med den velkendte orkide, som man finder mange steder rundt i de danske hjem. Dette er også grunden til, at vanilje smagen kan have smagstoner, som er blomsteragtige og eksotiske.

Både smag og duft fra vaniljen stammer fra stoffer i selve vaniljefrøene, som også er sunde. Vaniljen er i Sydamerika samt Asien traditionelt set blevet anvendt som et naturlægemiddel. Ifølge forskere har duften i sig selv en helende virkning, da denne virker både beroligende samt angst dæmmende og kan dermed bidrage med ro i både krop og sind.

Når man spiser vaniljen, vil den desuden bidrage til øget velvære, og den er sundhedsfremmende. Dette skyldes, at vaniljen ydermere både er kolesterolsænkende, antiinflammatorisk samt fordøjelsesfremmende. Af denne grund kan vaniljen blandt andet reducere risikoen for at udvikle åreforkalkning samt reducere risikoen for at få blodpropper.

Derudover påvirker vaniljen også cellerne på den måde, at de regenererer hurtigere.

Vaniljen siges også at kunne bidrage til øget blodgennemstrømning i hovedbunden, som kan være forebyggende til at undgå hårtab.

Altså bliver det tydeligt, at vaniljen udover sin luksuriøse, søde og runde smag også kan bidrage med sundhedsfremmende egenskaber til din is. Man kan derfor med god grund kaste sig ud i at lave sin egen hjemmelavet vaniljeis. Der er dog et lille minus ved vaniljen, da priserne gennem de seneste år er steget, og det kan derfor gå hen og blive en dyr fornøjelse.

Jordbær

Jordbær er ligesom vanilje og chokolade en af de mest klassiske og populære issmage og klare favoritter. Særligt om sommeren spiser mange danskere de søde jordbær, dette da det er i sommerperioden, at jordbærrene har aller bedst smag og er sødest.

Udover at de søde jordbær smager dejligt, er de også meget sunde. Af denne grund bør du måske prøve at tilsætte jordbær i din hjemmelavede is, selvom det er en klassisk smag, man også ofte ser i supermarkederne.

Laver du isen selv, ved du dog præcist, hvad der er tilsat, og du kan dermed sikre dig, at det er de gode friske jordbær og andre råvarer, der bliver anvendt. Jordbær har i forhold til mange andre bær den fordel, at de ikke indeholder særlig meget frugtsukker. Med jordbærret indtager man dermed ikke så meget sukker, som man ellers ville gøre.

Jordbær har derudover den sundhedsmæssige fordel, at de har et højt indhold af C-vitamin. C-vitaminet er med til at styrke immunforsvaret, hvormed man bliver mere resistent over for virus og bakterier. På trods af, at jordbærret er et vandigt bær, indeholder de en del kostfibre, som blandt andet bidrager til at sikre den naturlige tarmfunktion.

Derudover har jordbær et stort indhold af kalium, som findes i kroppens salte. Kalium er særlig vigtigt for cellerne og for at opretholde funktionen i cellerne, heriblandt muskelcellerne omkring hjertet og samtidig er det med til at regulere vores blodtryk. Ydermere indeholder jordbær mange antioxidanter og ellagsyre, som viser sig at have forebyggende egenskaber mod kræft.

Med jordbærret i den hjemmelavet is får du altså sommerens søde toner og friske smag. En smag som mange forbinder med sommer og sol, og som er en klassisk ingrediens i is. Derudover er der, som nævnt, en del fordele for ens personlige sundhed ved at spise jordbær, og man kan derfor med god samvittighed tage en ekstra portion af den lækre hjemmelavet jordbæris fra ismaskinen.

Appelsin

Appelsin er en fordelagtig ingrediens at anvende til at lave is af flere grunde. Selvom mange mennesker kan finde dem irriterende at skrælle, kan det være besværet værd. De er praktiske, da de er i sæson hele året, og om vinteren er de fyldt med lækker saft og massere sødme.

Dermed kan appelsinen både bidrage med det syrlige, som kendetegner citrusfrugten og appelsinen, derudover kan de lækre modne appelsiner bidrage med sødmen.

En anden grund til, at det kan være fordelagtigt at bruge appelsinen som ingrediens i din is, er på grund af dens sunde egenskaber. For det første er appelsinen med til at styrke dit immunforsvar, kan forbygge forkølelse og bidrage til at beskytte mod knogleskørhed.

Appelsinen indeholder ydermere rigtig mange C-vitaminer, som er særlig gode til netop at styrke immunforsvaret. Derudover indebærer appelsinerne en type af antioxidanter, som kan være med til at beskytte kroppen mod kræft. Der er foretaget forsøg, der viser, at appelsinens saft øger blodets evne til selv at rense kroppen.

Det er appelsinens indhold af kalk, som styrker knoglerne samt skelettet, hvor kombinationen af C-vitamin samt kalk, mindsker risikoen for at udvikle knogleskørhed. Ydermere siges det, at appelsin kan bidrage til at forbrænde fedt og omdanne denne til energi i stedet for at opbevare det i kroppen. Appelsiner indeholder både fiber, kalium, vitaminer og cholin som alle hjælper på hjertehelsen.

De små, runde, blåbær kan hjælpe til at bekæmpe eventuelle betændelsestilstande i kroppen. Derudover indeholder de fenoler, som kan bidrage til at beskytte hjerne mod for tidlig aldring og vil derudover hjælpe til at styrke hukommelsen. En af de antioxidanter som blåbær indeholder kaldes resveratrol, og denne øger kroppens eget forsvar mod den modbydelige sygdom kræft.

Blåbærret indeholder en yderst højt indhold af både C- og E-vitamin, og disse bidrager til at styrke immunforsvaret samt hjerte og kredsløb. Derudover er E-vitaminet særligt vigtigt at få igennem kosten, da det beskytter kroppens celler mod nedbrydning og både blodpropper samt åreforkalkning. Som en bonus viser blåbærret også positive effekter på hudens udseende, og det har gavnlig virkning på fordøjelsen.

Blåbær er kendt ved deres milde og aromatiske smag. Man bør dog være opmærksomme på, hvilke blåbær man køber, da flere bær må markedsføres som blåbær, og blåbærret dækker over en række af arter. Derudover smager de ikke ens, og indholdet af antioxidanter vil også variere.

Der findes de blåbær, der kaldes almindelige vilde blåbær, som har blåt frugtkød, også findes der amerikanske blåbær, som har lyst frugtkød. Fødevarestyrelsen formoder, at de fleste blåbær, som man finder på det danske marked, er amerikanske blåbær.

I forhold til de sundhedsmæssige effekter bør man dog gå efter de vilde blåbær med blåt frugtkød, da farvestyrken i bærrene giver et praj om indholdet af antocyaniner. Indholdet af antioxidanten antocyanin er lavere i de amerikanske blåbær, men er stadig et udemærket valg til isen og giver ligeledes sundhedsmæssige fordele på trods af, at indholdet er lavere end de vilde blåbær.

Valnødder

Valnødder er en ingrediens, som man ofte ser i juleperioden rundt på julebordene, i slikskålene eller i kage, men valnødderne er også en fordelagtig ingrediens at bruge i sin hjemmelavet is. Valnødder har en blød og rund smag, som kan give isen et godt pift og dejlig crunch.

Valnødderne har et højt naturlig indhold af fedt, ligesom de fleste andre nødder også gør. Der er tale om den rigtig gode fedt, og derudover indeholder valnødderne også en hel del Omega 3, som man ellers naturligt indtager eksempelvis gennem fisk. Omega 3 er godt for sin sundhed, og fedtsyrerne har en del sundhedsfremmende virkninger i kroppen, herunder kan nævnes, at det er blodtrykssænkende, inflammationssænkende samt styrkende for både hjerte og hjerne.

Derudover kan det hjælpe til at reducere risiko for depression, som mange danskere desværre bliver udsat for i dag.

Valnødderne er faktisk så sunde, at de er den nøddetype, som indeholder aller flest antioxidanter. Ydermere kan valnødderne bidrage til bedre nattesøvn, dette kan begrundes med indholdet af stoffet melatonin. Dette stof er kroppens naturlige søvnstof, som det ikke er alle mennesker, der selv producerer tilstrækkeligt af. Det kan særligt være i travle og stressede perioder, at det ikke produceres naturligt i kroppen.

Af flere sunde fordele kan det nævnes, at valnødderne indeholder både B6-Vitamin samt magnesium. B6-vitaminet hjælper kroppen til at omdanne næringsstofferne i kroppen til energi, hvor magnesium kan hjælpe til at styrke knoglerne.

De mange fordele ved valnødderne illustrerer, at man af både de smagsmæssige og sundhedsmæssige fordele med god grund kan vælge at tilsætte valnødder i sin hjemmelavede is.

Pekannødder

Pekannødder er både rig på B-vitamin og det gode fedt ligesom valnødderne. Man bør dog, hvis man tilsætter nødder i sin is, forholde sig til, at de generelt er fede og derfor indeholder mange kalorier. Det betyder, at selvom nødder betragtes som sunde, er de ikke ligefrem slankende, hvis man indtager for store mængder, og de bør derfor spises med måde.

Blander man nødderne i isen, vil dette være en fornuftig mængde at indtage. Af alle nødder er pekannødden i dag blevet en favorit i isen.

Pekannødder er, hvis man ser bort fra kalorierne, sunde, da de indeholder mange sundhedsfremmende egenskaber. Blandt andet kan pekannødderne bidrage til at styrke huden og give en flotte glød, hvilket skyldes det høje indhold af fedt og zink. Derudover gør det høje naturlige indhold af det gode fedt, at pekannødderne ydermere har en kolesterolsænkende effekt.

Pekannødder er god for sin tarmflora, da de er rige på kostfibre og dermed kan sætte gang i maven og skubbe maden hurtigere igennem systemet.

Endeligt rummer pekannøddernes indhold mange B-vitaminer og magnesium. B-vitaminerne har positiv effekt på muskler, hjerne, hjerne samt synet, hvor magnesium er godt for knoglerne samt hormonbalancen og nervecellernes funktion. Derudover er magnesium med til at bidrage til, at du lettere kan falde i en dyb, behagelig samt rolig søvn.

Brug pekannødderne i din is og få fordele på både smag med den blide og nærmest karamelagtige sødme og på din generelle sundhed.

Aroniabær

Aroniabær er måske ikke et bær, som du før har smagt eller overhovedet kender til. Bærret er ikke særlig kendt i Norden. Det stammer fra Nordamerika, men er efterhånden ved at have vundet indpas i Europa også. Aroniabærret hører ligeledes under de sunde råvarer, da det indeholder en del antioxidanter og store mængder kalk.

Kalket er gode for dine knogler og dine tænder, og det er derfor en vigtig ting at indtage. Aroniabærret betragtes som en ren sundhedsbombe. Dette er netop på grund af sit indhold af antioxidanter og vitaminer.

Antioxidanterne kan bidrage til at bekæmpe de skadelige frie radikaler. Disse bliver dannet i kroppen i stressede perioder, når man ryger, færdes i forurenet luft eller spiser dårlig mad. Bærret har gavnlige effekter på hjerte og blodkar og er derfor også populært at indtage som kosttilskud, dette er ikke nødvendigt, hvis blot man indtager det gennem kosten – eksempelvis i sin is.

Aroniabærret kan både anvendes i smoothies, men er også velegnet i din hjemmelavet is. Det er en god ide at bruge hele bærret, da de mange gode stoffer fra bærret sidder i skrællen. Aroniabærret kan bidrage med en lidt syrlig smag til din is, hvorfor de er særlig velegnet i en is, der i forvejen har godt med sød, således balancen i isen kan udjævnes.

Tranebær

Tranebær er ligeledes et lidt surt bær, der derfor kan egne sig godt i en i forvejen sødme fyldt is. Tranebær indebærer en række sundhedsfremmende egenskaber, da de indeholder både antioxidanter samt næringsstoffer. Af næringsstoffer kan der blandt andet nævnes A-vitamin, C-vitamin, magnesium, kalium, calcium, natrium, kostfibre med mere.

Mange kender måske tranebær som et bær, der kan være god til at forebygge blærebetændelse. Dette har sit ret, da tranebærret både er godt til at forebygge blærebetændelse og ligeledes helbrede, hvis blærebetændelsen først har ramt.

Dette skyldes, at bærret indeholder proanthocyanidiner, hvilke vil sørge for, at de blærebetændelsesfremkaldende bakterier ikke vil sætte sig fast i blæret og ligeledes få dem til at løsrive sig. Derudover indikerer forskning, at tranebær ligeledes kan have en behandlende, forebyggende eller på anden måde gavnlig effekt på sygdomme såsom mavesår, hjerte-kar-sygdomme eller kræft.

Spinaten kan derfor ud over den flotte grønne farve bidrage til din sundhed, hvis du tilsætter dette i din hjemmelavede is.

Det er særligt indholdet af antioxidanter samt indholdet af C-vitaminer, der er højt i spinaten. C-vitaminerne bidrager til at styrke immunforsvaret og kan derudover have gavnlig effekt på opbygningen af kroppens led og sener og derudover bidrage til kroppens optagelse af jern.

Antioxidanterne i spinaten styrker ligeledes immunforsvaret. Derudover kan spinaten være særlig gavnligt for folk, der kæmper med livstilssygdomme, da spinaten kan være en god kilde til en sundere krop. Ydermere indeholder spinat antiinflammatoriske stoffer, der er gavnlige for kroppens tramfunktion og kan være med til at reducere mulig inflammation i selve tarmvæggen.

Der er flere forskellige typer af spinat, og de findes både friske og på frost, helbladede og hakket. Alle typer er gode kilder til de førnævnte nærringstoffer. Skal isen spises rå eller anvendes i is, bør man vælge den friske spinat. Spinaten er en alsidig grøntsag, der altså både kan spises rå eller tilberedt og anvendes i alverdens salater, retter og kødretter og også som en ingrediens i din hjemmelavet is.

Avokado

Avokado er en, for mange, velkendt kilde til den gode fedt og store mængder af den, hvorfor avokado kan være med til at styrke kroppen og dens sundhed. Fedtstoffet i avokadoen betegnes som den umættede fedttype, som kan bidrage til at reducere risiko for at blive ramt af hjerte-kar-sygdomme.

Derudover har den umættede fedt gavnlige effekter på hjernen samt hjernefunktionen. I for store mængder kan man sige, at avokadoen vil blive knap så sund, dette skyldes, at den har et højt kalorieindhold, og kroppen har ligeledes ikke godt af at indtage uanede mængder fedt. Det er dog særdeles fordelagtigt at spise avokadoen i mindre mængder.

Du vil ved avokadoen opleve en mættende effekt, hvilket kan begrundes med dens indhold af kostfibre. Derudover indeholder avokadoen folsyre, som kan bidrage til at styrke sin hukommelse og ydermere beskytte mod Alzheimers.

Af vitaminer rummer indholdet i avokadoen både A-vitamin, B-vitamin samt E-vitamin, som kan være med til at styrke huden og samtidig har antiinflammatoriske stoffer. Disse stoffer er med til at holde betændelsesniveauet i kroppen nede. Dette kan fremhæves som en særlig fordel, da disse betændelsestilstande kan lægge til grund for en række sygdomme.

Avokadoen i din hjemmelavet is kan bidrage med en mild nøddeagtig smag, og den har derudover den effekt, at isen med avokadoens konsistens kan blive dejlig cremet. Man kan for ekstra smag med fordel tilføje lidt mynte og lime i isen, da den kan blive meget mild, hvis avokadoen bruges som eneste smagsgiver.

Andre muligheder kan være at lave en avokado-is med chokolade eller med kokos. Elsker du avokado, vil du helt sikkert også blive vild med avokado i din hjemmelavet is.

Se også Ismaskine test 2022 – Find de bedste ismaskiner – Testvinder Guide skrevet af forbrugsguiden.dk.

Se også denne lignende artikel på vores side: Den helt store pastamaskine test – her er de bedste pastamaskiner