Testoversigt: Her er 7 af de bedste autostole

bedste autostole
Udgivet 29.10.2020|Senest redigeret 29.10.2020 | Denne artikel indholder reklamelinks. Læs mere her.

Børnenes sikkerhed kommer før alt andet, det kan der vist ikke herske nogen tvivl om. Derfor må du ikke gå på kompromis, når der skal vælges autostol til transport af guldklumpen. Autostolen hører i den grad til blandt din bils aller-vigtigste sikkerhedsudstyr. Men også komforten for barnet ved specielt de lange køreture betyder meget. Læs her, i denne præsentation af 7 stærke bud på sikre autostole, om både sikkerhed, komfort og fleksibilitet for de enkelte modeller.

bedste autostole

forbruger-test.dk

Cybex autostol, Pallas M-Fix SL, 9-36 kg - Testvinder

Introduktion: Cybex autostol

Hvis du ønsker en autostol, med en levetid på helt op til 11 år, er denne testvinder fra Cybex et sikkert valg. Stolen var bedst i test hos Stiftung Warentest og ADAC i 2017, og brugerne hos coop.dk har givet den 4,8 ud af 5 stjerner. Bland andet fremhæver de mange brugere, at den er praktisk og nem at håndtere.

  • Sidebeskyttelsen er optimal
  • Monteres med 3-punktselen og/eller Isofix
  • Temperaturregulerende luftcirkulation

Mere om denne Cybex autostol:

Autostolen kan bruges fra det øjeblik, barnet vejer 9 kg og kan ved brug af sikkerhedspuden sidde der, til en vægt på maks. 18 kg er opnået. Herefter kan barnet bruge den uden sikkerhedspuden til det vejer 36 kg.

I takt med at barnet skyder i vejret, kan hovedstøtten justeres i hele 12 forskellige positioner. 

Stolens sider er konstrueret til at absorbere kraften og beskytte barnet, i tilfælde af en sidekollision.

Stolens integrerede ventilationssystem, i både ryg og sæde, genererer den bedste luftcirkulation, der sikrer en behagelig temperatur for barnet.

FORHANDLER

TOTAL PRIS

GÅ TIL

Specifikationer:

  • Barnets vægt: 9-36 kg.
  • Alder: 9 mdr. – 12 år
  • Betrækket er vaskbart i maskine ved 30 grader
  • Stolen er fremadvendt

Trillo Lx Ember, Gr. 2/3 - Bedst til prisen

Introduktion:Trillo Lx Ember

Er barnet blevet 3 år, og evt. er vokset fra sin hidtidige stol, er denne Trillo-stol et scoop til prisen. Selvom den kan erhverves for en meget billig penge, er der ikke indgået nogen kompromiser, hverken hvad angår design, komfort eller sikkerhed.

  • Øget sikkerhed ved sidekollision
  • Komfortabelt og lækkert design
  • Nem montering med sele

Mere om denne Trillo autostol:

De ekstrabeskyttende tre-lags sideskærme (Guard Surround Safety-systemet) giver barnet en komplet og tryghedsskabende beskyttelse ved et eventuelt sammenstød fra siden. 

3-punkt-selen sidder korrekt til placering hen over skulder og bækken og ikke omkring hals- og maveområderne.

Nakkestøtten kan nemt justeres i 7 forskellige positioner ved brug af en-hånds-grebet. Således kan stolen vokse med barnet.

Armlænene sørger for ekstra god komfort for barnet og kopholderne sikrer, at tørsten kan slukkes på de længere ture og de varme dage.

Ydermere har Trillo-stolen et lækkert og sporty udseende.

FORHANDLER

TOTAL PRIS

GÅ TIL

Specifikationer:

  • Barnets vægt: 15 – 36 kg.
  • Alder: 3 år – 12 år
  • Betrækket er vaskbart i maskine ved 30 grader
  • Stolen er fremadvendt

Britax-Römer Dualfix i-size, Cosmos Black - Premiumvalg

Introduktion:Britax-Röme

Dette er en virkelig lækker autostol, der både ser godt ud og er decideret praktisk. Kvaliteten er helt i top og dens fleksible konstruktion gør den til et meget luksuriøst valg. Den kan anvendes fra barnet er nyfødt, til det når 4-års-alderen. Den er testet af ADAC og fik bedømmelsen “God”.

  • Ergonomisk rigtig for nyfødte
  • Kan drejes 360 grader
  • 5-punkts-sele

Mere om denne Dualfix i-size autostol:

At stolen kan dreje 360 grader, gør det muligt at placere den både bagudrettet og fremadrettet i takt med, at barnet vokser. Denne mulighed ydermere en genial bonus-effekt, da det gør det muligt at vende stolens front direkte mod bildørens åbning. Dette gør det markant nemmere at placere barnet i stolen og tage det ud igen. Forældrene undgår derved at få skæve belastninger i ryggen, når barnet skal løftes ud og ind. Til brug for den nyfødte medfølger der en energiabsorberende indsats, der gør ligestillingen fladere og ergonomisk bekvem.

FORHANDLER

TOTAL PRIS

GÅ TIL

Specifikationer:

  • Barnets vægt: op til 18 kg.
  • Alder: Nyfødt – 4 år
  • Bagudvendt fra 40 – 105 cm
  • Fremadvendt fra 76 – 105 cm
  • Betrækket kan maskinvaskes
  • Nem montering med Isofix

Britax-Römer Kidfix2 S, Cosmos Black - Prisstærk fleksibilitet

Introduktion:Britax-Römer Kidfix2

Stolen her er fra den prisbelønnede KIDFIX-serie og har en enestående beskyttelse mod sidekollision. Dette sikres af det V-formede ryglæn med justerbar SICT, der også giver barnet mulighed for at vokse i stolen.

  • SICT (avanceret SI pudeteknologi til sidekollision)
  • SecureGuard
  • Justerbart- ryglæn og hovedstøtte

Mere om denne Kidfix2 S autostol:

Ikke alene er ryglænet justerbart, det kan også fjernes, når barnet har nået en højde på 135 cm og denne mulighed giver ekstra fleksibilitet. SecureGuard og remsamleren sørger for, at selen sidder korrekt, når stolen anvendes som selepude. Det anbefales dog, at du bruger selepude med ryglæn så længe, som det overhovedet er muligt. En fleksibel autostol til en god pris.

FORHANDLER

TOTAL PRIS

GÅ TIL

Specifikationer:

  • Barnets vægt: 15 – 36 kg.
  • Alder: 3,5 – 12 år
  • Nem montering med enten Isofix eller sele
  • Stolen er fremadvendt
  • Betrækket er vaskbart

Cybex Solution M-fix autostol, Pure Black - Stor sikkerhed, nem montering, stærk pris

Introduktion:Cybex autostol - Solution M-Fix

Denne autostol yder optimal beskyttelse ved en eventuel kollision fra siden. Stolens sider beskytter barnet ved at absorbere kraften fra sammenstødet. Brugerne på coop.dk giver stolen 4,7 stjerner ud af 5 mulige og hæfter sig især ved hvor utrolig nemt den monteres. Men også barnets nemme tilgang til stolen er populær.

  • Justerbar hovedstøtte
  • Optimeret sidebeskyttelse
  • Behagelig siddetemperatur

Mere om denne Cybex Solution autostol:

Hvis barnet falder i søvn i denne autostol, så kan hovedstøtten heldigvis vippes, så hovedet ikke falder forover midt i den søde søvn. Udover vippefunktionen kan hovedstøtten også justeres i 12 forskellige positioner, så den kan følge med barnets udvikling. De fleksible Isofix-arme kan slås ud og ind, gør det nemt at montere stolen – og ved ren selemontering. Cybex Solution har et integreret ventilationssystem, der sikrer en konstant behagelig temperatur, for den lille passager, under hele køreturen.

FORHANDLER

TOTAL PRIS

GÅ TIL

Specifikationer:

  • Barnets vægt: 15 – 36 kg.
  • Alder: 3 – 12 år
  • Nem montering med 3-punkts-sele eller Isofix
  • Stolen er fremadvendt
  • Betrækket er vaskbart i maskine ved 30 grader

Cybex Sirona i-Size autostol, Deep Black - God sikkerhed og skånsom for forældrenes rygge

Introduktion:Sirona S i-Size - Deep black

360 graders-rotationen gør det nemt og skånsomt for forældrene at tage barnet ud og ind af stolen. Ingen ærgerlige vrid i forælder-ryggene længere. Cybex Sirona autostolen er konstrueret med Driving Direction Control (DDC), der forhindrer forkert montering og for tidlig fremadvendt brug (inden barnet er 76 cm). Den øgede beskyttelse sikrer en ca 25% reducering af kollisionskræfterne.

  • Driving Direction Control
  • Øget sidekollisions-beskyttelse
  • 360 graders rotation

Mere om denne Cybex Sirona autostol:

Den sikreste bagudvendte montering kan anvendes indtil barnet er blevet omkring 4 år. Cybex Sirona er konstrueret med en ny energireducerende teknologi (ER-Tech), der også yder forbedret sikker ved fremadvendt brug. Nakkestøtten glider nedad, ved et frontalsammenstød, og reducerer belastningen på nakken ved kollisionen. Hovedstøtten kan justeres i 12 positioner for perfekt tilpasning for det voksende barn. Indsats til brug for nyfødte følger med.

FORHANDLER

TOTAL PRIS

GÅ TIL

Specifikationer:

  • ER-Tech
  • Nem montering
  • Enhåndsbetjent drejemekanisme
  • DDC

Cybex Cloud Z i-Size autostol, Deep Black - Nem og sikker for barnet

Introduktion:Cloud Z i-Size - Deep black

Denne Cybex-stol har øget sikkerhed ved sidekollision med hjælp fra den energiabsorberende stole-skal. Stolens Lie-Flat-position gør den også brugbar udenfor bilen, da barnet trygt kan sove videre i en behagelig stilling, efter du har taget stolen ud af bilen. Stolen har fået gode anmeldelser rundt om i verden. Her iblandt kan gode anmeldelser hos ADAC og Stiftung Warentest nævnes samt kåringen som bedst  i test hos Red Dot Design Award.

  • Lie-Flat ergonomisk position
  • 180 grader drejeligt sæde
  • Driving Direction Control

Mere om denne Cybex Cloud Z autostol:

Hovedstøttens 11 indstillingsmuligheder sikrer korrekt og behagelig brug i takt med, at barnet vokser. Den store foldbare kaleche beskytter godt mod solens stråler. Baby-indsatsen sørger for en næsten helt flad ligge-position, der sikrer at barnets vejrtrækning ikke bliver forringet af, at hovedet evt. skulle vippe forover. En god og sikker stol, der skaber tryghed. Base til stolen skal købes separat.

Specifikationer:

  • Barnets vægt: 0 – 13 kg
  • Stolen er bagudvendt
  • Monteres med sele
  • Travel System, der er kompatibelt med alle Cybex-vogne.

 

Testkilder

Oplysningerne om diverse test af autostolene er leveret af:

  • babysam.dk, der er eksperter i levering af stort set alt, der vedrører vores kære små.
  • coop.dk, der er leveringsdygtige i dagligvarer og hverdagsudstyr til alle aldersgrupper. Ydermere er de grundige i formidlingen af deres viden om de forskellige varegrupper. Coop har på deres webshop en stor bruger-skarer, der er meget engagerede og gerne anmelder de forskellige produkter ved både at tildele stjerner og kommentere.
  • Red Dot Design Award
  • ADAC, der er et tysk forbrugermagasin.
  • Stiftung Warentest, der er et tysk forbrugermagasin.

Hvordan udvælges autostolene?

De forskellige autostole har fundet vej til artiklen via dels de gode testresultater og dels den store popularitet blandt brugerne.

Hvad skal jeg overveje når jeg skal vælge ny autostol?

Det bliver i mange familier ofte diskuteret, om en bil kan være uundværlig eller ej. Mange vil mene, at det eneste rigtige er at anvende de offentlige transportmidler – eller f.eks. cyklen til at bevæge sig rundt med – for miljøets skyld!

Men der er noget andet, der absolut ikke kan diskuteres, når først I har anskaffet jer en bil, og har fået børn: Om I kan undvære en autostol – for det kan I naturligvis ikke! Efter familieforøgelsen er indtruffet, hører autostolen nemlig til blandt bilens allervigtigste sikkerhedsudstyr.

At børn under 15 år er korrekt fastspændt under kørslen, er til hver en tid førerens ansvar. En overtrædelse koster føreren en bøde på 2000 kr. samt et klip i kørekortet.

Ydermere skal børnene, hvis de er under 135 cm høje spændes fast i sikkerhedsudstyr, der er godkendt og passer til deres både vægt og højde. Og naturligvis skal antallet af passagerer aldrig overstige antallet af seler i bilen.

Hvilken størrelse er korrekt?

Der er to afgørende mål, som I skal forholde jer til, når I skal anskaffe jer en autostol til den lille guldklump: Højde og vægt. Ingen af grænserne for de to parametre må således overskrides i forhold til hvad stolen er beregnet til. 

Barnet skal have ny stol når dets vægt overstiger stolens begrænsning, og når dets hovede er vokset op over stolens kant. Det plejer at passe med, at baby-autostolen (0-13 kg) skal udskiftes, når barnet er mellem 8 og 13 mdr. gammel.

Det sikreste valg for de helt små er at fastspænde dem i en bagudvendt babystol. I sådan en er barnet fastgjort med ryggen mod kørselsretningen, hvilket er med til at begrænse risikoen for skader på nakke og hals væsentligt, ved et eventuelt frontalsammenstød.

Husk i øvrigt at stramme selen præcis så meget, at en flad hånd kan komme ind under den. Med en for løs sele er der stor risiko for, at barnet ikke bliver holdt ordentligt på plads, hvis ulykken er ude. Sørg også for at tjekke, at selen ikke er snoet.

For det lidt ældre barn (1-4 år) er det også sikrest at sidde i en bagudvendt stol. Typisk er disse passende stole beregnet til mellem 9 og 18 kg. Enkelte stole går dog helt op til 25 kg. Man skal dog sikre sig, at man har plads nok til en bagudvendt stol, der fylder noget mere, når den er monteret.

Når jeres barn bliver ca. 4 år gammel, er det tid til at benytte sig af en selepude med ryglæn. Med en selepude bliver barnet hævet så tilpas meget, at bilens sele kan sættes korrekt henover skulder og hofte. Det er både strafbart og decideret farligt at sætte selen under armen. En sådan placering kan medføre alvorlige skader på de indre organer i tilfælde af en kollision.

Hvordan og hvor skal autostolen monteres?

Typisk er det på bagsædet, at barnestolen placeres. Men forsædemontering er også en mulighed, dog skal man huske at slå evt. airbag fra. Det er både livsfarligt og ulovligt, at montere en bagudvendt autostol på et forsæde med en aktiv airbag. Apropos airbags, så er side-airbagsene på bagsædet ikke farlige for barnet, hvis stolen ellers er monteret korrekt og barnet ikke læner sit hoved mod ruden.

Når jeres barn sidder fremadvendt, er det fuldt lovligt at placere det på forsædet, også med en aktiv airbag. Rådet for sikker trafik anbefaler dog, at børn under 140 cm ikke placeres ved en aktiv airbag – heller ikke selvom en selepude anvendes.

I skal også gøre jer det klart, om jeres bil er udstyret med Isofix, eller om det er bilens sele, der skal bruges til at fastgøre autostolen. Isofix er nem og sikker montering. Bilens Isofix består af to u-bøjler, der er fastgjort mellem sæde og ryglæn. Hvis jeres autostol er af en type, der har Isofix-beslag, så klikkes den nemt og sikkert fast på bilens bøjler.

Hvis ikke jeres bil er født med Isofix, er I nødsaget til at anskaffe en autostol, der er konstrueret til at blive fastgjort ved hjælp af bilens sele.

Hvor mange biler skal autostolen anvendes i?

Hvis I er sådan stillet, at I er ejere af flere end en enkelt bil, så bare rolig, I behøver altså ikke også at anskaffe en ekstra autostol til guldklumpen. 

I skal blot sikre jer, at der er samme muligheder for montering i begge biler. Altså, at begge biler har Isofix eller, at stolen er konstrueret til montering med bilens sele. Man kan naturligvis også beslutte, at det kun er den ene af bilerne, der bliver benyttet til at transportere barnet med.

Er det forsvarligt at købe en brugt autostol?

Som forælder tænker man jo udelukkende på at gøre det så godt, som det overhovedet er muligt for ens barn. Og der er i den sammenhæng en del mennesker, som helt ubegrundet godt kan få lidt dårlig samvittighed blot ved tanken om at købe noget der er brugt til guldklumpen. Men det er, som allerede nævnt, helt ubegrundet, hvis blot man er opmærksom på det væsentlige.

Det kan nemlig sagtens være en rigtig god idé at købe en brugt autostol i stedet for en sprit ny. Dels hjælper I jo en anden familie med lidt positiv økonomi, og dels sparer I jo også lidt økonomi selv, hvis I køber en brugt en af slagsen.

Men hvis I vælger at købe en brugt, så er der lige nogle ting, I skal være opmærksomme på:

  • At den pågældende autostol er godkendt i følge loven
  • At autostolen ikke har været involveret i en trafikulykke
  • At autostolen ikke har nogen som helst synlige skader

Uanset om I har valgt, at jeres nyerhvervede autostol skal være ny eller brugt, så er det vigtigt, at I sikrer jer, at stolen er godkendt og lever op til EU-kravene på området.

De lovlige ECE-mærker er som følger:

  • ECE-44-03
  • ECE-44-04
  • ECE-R-129

I jagten på den rigtige autostol – ny eller brugt – er det en rigtig god idé at følge med i aktuelle tests af autostole samt de mange anmeldelser, som brugerne skriver på diverse relevante hjemmesider. 

Er det nødvendigt at købe ny bil når vi får børn?

Det er formentligt ikke nødvendigt at I anskaffer jer et nyt køretøj, når I får et barn, hvis det altså kun handler om hvorvidt, den er lovlig eller ej. Så længe bilens sikkerhedsudstyr er i orden, blandt andet ved at, den er udsyret med sikkerhedsseler, er det lovligt at transportere børn i bilen. 

Bilens størrelse er vigtig

En ting er dog love og regler, noget andet er tryghed og plads. Er den bil, I har nu stor nok? Kan den rumme indkøbsposer, autostol, barnevogn/klapvogn, babylift, pusletaske og begge forældre m.m.?  Hvis ikke er det nok en rigtig god idé, alene af den grund, at tænke på at anskaffe jer en bil hvor der er plads til det hele.

Vær sikker på, at det er nemt at lægge sæderne ned, så I uden problemer kan få plads til det hele. Men også at have en bil, der er udsyret med store døre, så det er nemt at få både barn og autostol ud og ind er ekstremt hensigtsmæssigt, da det vil skåne forældrenes rygge væsentligt.

Men en anden virkelig god grund kunne være, at I ikke føler jer helt trygge ved den bil, I har nu, efter gennemgangen af diverse crash-tests omhandlende jeres nuværende køretøj. Jeres guldklumps sikkerhed kommer før alt andet. Sådan har langt de fleste forældre det, og sådan har I det med garanti også.

Bilens sikkerhedsmæssige konstruktion er endnu vigtigere 

I skal dog ikke tage for givet, at en ny bil automatisk er mere sikker end jeres nuværende, der måske er af en lidt ældre dato. Det kommer helt og holdent an på hvilken type, I vælger jer for at investere i.

Loven er skruet sådan sammen, at alle nye bilmodeller skal gennemgå en hel del sikkerhedstests, før de må sættes til salg på markedet.

Disse lovpligtige tests er blevet foretaget af Euro NCAP (European New Car Assessment Program siden 1997. Siden 2009 er blandt andet barne-sikkerhed indgået i bilens samlede sikkerhedsvurdering.

Ved disse NCAP-tests gives der fra 1 til 5 stjerner i alle vurderinger. Det anbefales at gå efter biler, der har scoret fire eller fem NCAP-stjerner.

Der testes i fire overordnede sikkerheds-katagorier:

  1. For føreren og andre voksne i bilen
  2. For børn i autostole
  3. For fodgængere
  4. For bilens udstyr.

Testen for føreren og andre voksne er også delt op i underkategorier:

  • Skæv kollision
  • Fuldbredde-kollision
  • Pæletest
  • Piskesmældstest
  • Test af AEB City nødbremsen

Testen for sikkerheden omkring børn i autostole kigger vi lidt mere på i det følgende.

Vurderingen af hvor godt bilen yder beskyttelse for børn i autostole er baseret på tre områder: Hvor godt bliver børnene fastholdt i forbindelse med side- og frontal-kollisioner. Hvorvidt der kan benyttes autostole i forskellige udformninger og størrelser i bilen. Hvilke muligheder for fastgørelse af autostole, der er i den pågældende bil.

Sikkerheden i autostolen:

I denne del af testen vurderes det hvor godt og effektivt de forskellige autostole kan fastgøres i og passer til bilen. Derudover bliver det bedømt i hvor høj grad bilen giver beskyttelse ved frontal- og side-kollisioner, ved anvendelse af de stole, der er anbefalet. 

Helt tilbage i 1997 blev der anvendt dukker, der repræsenterede børn i alderen 18 måneder og 3 år, som blev fastgjort i anbefalede autostole på bilens bagsæde. Siden 2016 er testdukker, der repræsenterer børn på henholdsvis 6- og 10 år, placeret på bagsædet på en selepude.

Især bliver der, disse tests, målt på hovedets bevægelser, belastninger på nakken og brystacceleration.

Bilen bliver tildelt point i forhold til hvor små skaderne er og om dukken bliver i sædet uden at støde for hårdt mod kabinen ved kollisionen. På den måde sikres det, at barnet fastholdes sikkert under sammenstødet.

Autostolens fastgørelse:

Der er nogle helt klare og fastsatte kriterier, som autostole skal leve op til for at blive solgt på markedet. Den nyeste europæiske autostole-standard hedder i-Size. Denne i-Size-standardisering er et system, der sikrer at alle stole med i-Size passer i alle biler med i-Size. I nogle biler findes der i-Size-forberedte sæder, der har isofix-beslag og andet, der gør det nemmere at montere stolen og opnår den bedste sikkerhed.

Bilen belønnes også for dens muligheder for at deaktivere airbaggen på passagersædet foran, samt for evt. indbyggede barnesæder.

Der er også en belønning til bilen i forhold til hvor nemt det er at montere de forskellige godkendte autostole korrekt og sikkerhedsmæssigt forsvarligt, på alle bilens brugbare sæder. Barnet sikkerhed bliver nemlig forringet meget væsentligt, hvis stolen er monteret forkert. Sikkerhedsselens længde, placeringen af selelåsen, autostolens stabilitet og tilgængeligheden af isofix-beslagene, hører til de allervigtigste målepunkter.

Da Euro NCAP anbefaler, at små børn sidder fastspændt i en bagudvendt autostol, tjekkes det naturligvis også om bilen har plads til, at der kan installeres sådanne stole.

Testen af den sikkerhed bilen yder fodgængerne ved et eventuelt sammenstød vurderes ud fra:

  • Slag og stød mod hovedet
  • Slag og stød mod underliv og lår
  • Slag og stød mod benene

Det er især valg af materialer, der kan tage en væsentlig del af kraften ved sammenstødet, der kigges meget på i denne sammenhæng. Men også eventuelle fronthjelme, der skyder op og eventuelle udvendige airbags, vægtes højt i vurderingerne.

Den sidste testkategori, som bilerne udsættes for, er vedrørende bilens øvrige sikkerhedsudstyr:

  • ESC – er et meget effektivt system, der sikrer mod udskridning
  • Selehuskere – hører til blandt bilen mest effektive sikkerhedsudstyr men desværre også er noget alt for mange ikke prioriterer
  • Fartbegrænseren – der er en uhyre vigtig anordning at vænne sig til at bruge, da alt for mange ulykker desværre stadig er forårsagede af for høj hastighed.
  • AEB – er en nødbremse, der hjælper til for at undgå påkørsel af forankørende. Som minimum er den med til at begrænse skaderne betydeligt. Nødbremsen virker ved hastigheder, der er højere end ved almindelig bykørsel (10 – 50 km/t)
  • Linjevogteren – er en anordning, der reagerer, hvis du kommer til at trække ud i en anden vognbane eller glemmer at vise af ved overhaling.

I skal i øvrigt være opmærksomme på, at NCAP-kravene er blevet skærpede med årene. Dette betyder, at en bil, der fik tildelt 5 stjerner for 5 år siden, ikke nødvendigvis er lige så sikker som en bil, der fik 5 stjerner i år.

r fået 4,5 stjerner - baseret på 14 anmeldelser fra vores brugere.
Bedøm denne artikel

Om skriben

Forbruger-test.dk indsamler anmeldelser af produkter i Danmark. Vi har mere end 1000 tests og opdaterer ugentligt med nye.

Find mere information her