Produkterne i denne artikel er nøje udvalgt ud fra flere forskellige parametre.
Et af de parametre, som vi især har for øje, når vi udvælger produkter, er produkternes popularitet blandt forbrugerne. Har forbrugerne anmeldt et givent produkt godt? Vi tror nemlig på, at kundernes anmeldelser siger meget om, hvorvidt et produkt formår at leve op til de forventninger, man som køber måtte have.
Derudover kigger vi også på, hvilke produkter som er de mest solgte, når vi skal vælge produkter til vores artikler. Dette siger nemlig ofte også noget om et givent produkts popularitet og dermed også kvalitet.
Til slut har vi forsøgt at repræsentere nogle boksehandsker med forskellige egenskaber i dette overblik, så dette er også en faktor, som har spillet ind ift. at udvælge særlige produkter frem for andre.
Hvad skal jeg overveje inden jeg køber nye boksehandsker?
Inden du beslutter dig for at købe et bestemt par nye boksehandsker, er der en række overvejelser, som vi anbefaler, at du gør dig først. På denne måde kan du nemlig sikre dig, at du ender med at få købt de helt rigtige boksehandsker.
Der er ikke meget, som er værre end fejlkøb. Disse bidrager ikke til andet end skuffelse, fortrydelse og tabte penge. Derfor bør du tænke dig grundigt om, inden du foretager dit køb, så du er sikker på, at du får valgt rigtigt.
Vi anbefaler, at du tænker over følgende ting i forbindelse med dit køb af boksehandsker:
Budget
Inden du køber et par boksehandsker, bør du først og fremmest tage stilling til, hvor mange penge du er villig til at bruge på handskerne. Boksehandsker findes i alle prisklasser, og selvfølgelig hænger pris til en vis grad sammen med handskens kvalitet.
Du må altså sørge for at få tænkt over, hvor mange penge du vil bruge på boksehandsker. Hermed sætter du også en ramme for, hvor meget du har lyst til at betale for den gode kvalitet. Denne prioritering i forhold til pris vs. kvalitet er vigtig at få gjort sig.
Størrelse
Det er også enormt vigtigt, at du sørger for at finde ud af, hvilken størrelse boksehandsker det er, du gerne vil have. Det er nemlig ikke alle modeller, som fås i alle størrelser, så derfor kan du lige så godt finde ud af størrelsen først, så du ikke behøver at kigge på samtlige boksehandsker, som alligevel ikke fås i din størrelse.
Mange boksehandskers størrelse angives med “OZ” som enhed. Alternativt benyttes de velkendte enheder small, medium, large, osv.
Nogle gange er det også vigtigt at tænke over, hvad boksehandsken skal bruges til, når du skal vælge størrelse. Hvis du er i tvivl, så spørg dig til råds der, hvor du køber dine boksehandsker.
Anvendelse
Hvilken type boksning har du tænkt dig at give dig i kast med? Alt efter, hvad boksehandskerne skal bruges til, er der forskellige boksehandsker, som det vil være bedst at købe.
Fx ses der i dette overblik et par boksehandsker, som er særligt designet til boksning på en sandsæk. Så hvis det er denne type boksning, du planlægger at dyrke, er det oplagt at købe sådan et par.
I forhold til anvendelsen af handskens bør du også have dit niveau in mente. Nogle boksehandsker egner sig bedst til begyndere, mens øvede boksere nok typisk vil vælge nogle andre handsker, som er måske lige en tand bedre.
Brand
Det er vidt forskelligt fra menneske til menneske, om brandet er noget, man går op i. Nogle sværger til et særligt brand og køber kun produkter fra dette brand. Andre mennesker er mere ligeglade med, hvilket brand der er tale om, så længe der er tale om et godt produkt.
Når det kommer til boksehandsker, er det brands som Everlast og Adidas, der er særligt populære. Vidste du ikke, at Adidas producerede boksehandsker? Det gør de, og Adidas boksehandsker er faktisk ganske populære blandt kunder ligesom mange andre Adidas-produkter.
Hvordan kommer jeg i gang med at bokse?
Vil du gerne i gang med at bokse? Ved du måske ikke helt, hvordan du skal gribe sagen an? Så læs med her.
Det gælder med boksning som med alle andre nye ting, som man gerne vil i gang med. Det kan være lidt hårdt i starten, men det vigtigste er, at man sørger for at øve sig, og at man holder humøret højt. Hvis du gerne vil i gang med at bokse, må du skaffe dig det påkrævede udstyr – fx boksehandsker. Det kan også være en fordel at tilmelde sig et hold for begyndere.
Ofte er det en god idé at starte på et hold, fordi du her kan blive hjulpet i gang af en træner, som er særligt dygtig. Der er lidt forskel på, hvilken type boksning man går til.
Du bør tage stilling til, om du vil gå til boksning i en bokse-forening eller i et fitnesscenter. Forskellen på disse to ligger ofte i formålet med træningen: Er formålet at opnå en god teknik og blive dygtig til at bokse, eller er det at få trænet godt igennem og komme i bedre form? I bokseforeninger vil der primært være fokus på det første og i fitnesscentre på selve motionen.
Hvorfor skal jeg gå til boksning?
Der er masser af gode grunde til at gå til boksning, og boksning handler om langt mere end bare “at slå”. Især i forhold til din sundhed er der virkelig noget at hente med boksning.
For det første er en af helt store sundhedsmæssige fordele ved boksning, at du får trænet stort set alle muskelgrupper i kroppen. Der er rig mulighed for at få opbygget en vis muskelmasse med boksning, og det er da også særligt styrke, som er i fokus i boksning.
En anden sundhedsmæssig fordel er, at der er tale om træning med en enormt høj intensitet. Du kan få brændt en masse energi af, og du vil få masser af sved på panden. Det er en kampsport, og som med mange andre kampsportsgrene er disciplin i fokus. Det gælder om at træne hårdt og intensivt, uden pauser.
Du har også mulighed for at komme i en super god form, når du bokser. Boksning er nemlig godt for konditionen.
For at nævne nogle af de mange andre fordele ved boksning, så vil du med boksning praktisere og optimere din koncentrationsevne, din timing, din reaktionshastighed og meget mere.
Sidst men ikke mindst er boksning også bare rigtig sjovt – du kan garanteret få et smil på læben ved at gå til boksning!