Du har nu fået en gennemgang af en række eksisterende produkter på markedet. Men er du helt klar over, hvad forskellen er på en emhætte med kulfilter og en almindelig emhætte?
Hvis man skal være helt korrekt, så snakker man generelt set om to typer emhætter inden for køkkenverdenen. Disse to typer er forskellige i den måde, hvorpå de kommer af med fedt-os i køkkenet.
Står du og mangler andre hvidevarer i hjemmet, så kan du med fordel se vores test-guides om bl.a. induktionskogeplader og indbygningsovne her.
Den “almindelige” emhætte
Den almindelige emhætte, som går under navnene aftræksemhætte, udluftningsemhætte og fraluftsemhætte, fjerner fedt-os fra køkkenet ved at cirkulere den beskidte luft ud gennem ventilationsrør.
Herefter bliver den beskidte luft ført udenfor, hvorefter den kan blæse væk. Denne metode er meget almindelig i dagens Danmark, og de fleste hjem har denne løsning.
Fordelen ved denne metode er, at man er fri for at købe filtre, som man kan være nødt til med den næste model.

Emhætter med kulfilter
Emhætter med kulfilter går også under navnet recirkulationsemhætte.
Navnet afslører denne emhættes funktion, for den fungerer således, at den suger den beskidte luft ind og renser den, før denne pumpes ud i køkkenet igen.
Her er altså tale om en emhætte, der ikke har behov for ventilationsrør og aftrækskanaler for at komme af med den beskidte luft. Dog er ulempen ved denne emhætte, at de kræver et kulfilter for at rense luften ordentligt.
Derudover skal disse skiftes, hvis ikke man vil risikere at få pumpet beskidt luft ud i køkkenet. Disse skal skiftes regelmæssigt, og du skal altså købe nye fra tid til anden.
Flere forskelle
Der er forskel på typerne, foruden metoden hvorpå emhætter kommer af med beskidt luft.
Den almindelige emhætte er oftere mere effektiv til at fjerne den beskidte luft, og de skulle også larme mindre.
Emhætter med kulfilter larmer mere, fordi de skal presse den beskidte luft ind i kulfilteret, hvor luften bliver renset. Dette skaber mere larm, og det skal man også have i mente, hvis man er ude efter ny emhætte.
Dog bør man også være opmærksom på, at det ikke er alle steder, der giver dig mulighed for at få en aftræksemhætte.
Enkelte boligsituationer, såsom lejligheder, kan ikke altid få almindelige emhætter med ventilationsrør, da disse skal etableres i væggen af bygningen.
En af ulemperne ved de almindelige emhætter er dog, at de også risikerer at suge varm luft med ud.
Dette betyder, at lejligheden eller boligen kan risikere at blive koldere eller sværere at holde varm, fordi emhætten fjerner den varme luft.
En anden ulempe ved emhætter med kulfilter er, at de ikke altid kan fjerne fugt fra køkkenet, fordi de kun fjerner madlavningspartikler.
Se også denne artikel på bomagasinet.dk: Emhætte test – her er de 8 bedste emhætter
Se vores artikel om: Test af de 5 bedste gryder
Denne side er anmeldt af: Jonas N. Christoffersen Rating 10/10