Du har sikkert hørt, at man anvender afspændingsmiddel og salt i opvaskemaskiner. Men ved du hvorfor? Og ved du, hvad forskellen er på en underbygningsmodel eller en integrerbar model?
I dette afsnit har vi samlet en masse gode informationer om opvaskemaskiner, så du kan være helt sikker på, at du er grundigt forberedt og informeret om opvaskemaskiner.
Afspændingsmiddel
Man anvender afspændingsmiddel for at forbedre tørringsprocessen i opvaskemaskinen. Afspændingsmiddel blødgør nemlig vandet, hvilket reducerer overfladespændingen i vandet.
Dette gør, at vandet ikke efterlader små dråber på både bestik og service, og på denne måde kan du undgå de små striber og pletter, som disse vanddråber kan lave på din opvask.
Derudover bør du være opmærksom på, at afspændingsmiddel og salt ikke giver den optimale effekt ved første opvask, men derimod ved ca. tredje opvask.
Salt
Salt anvendes også i opvaskemaskiner for at hjælpe med at blødgøre vandet. Processen, hvorpå saltet virker, er en længere og kringlet forklaring, og du kan nøjes med at vide, at saltet er med til at give et renere og klarere resultat efter endt vask.
Grunden til at du ikke oplever, at saltet ligger inde i maskinen efter endt vask, er at saltet ryger med ud sammen med det resterende skyllevand. Derudover er opvaskesalt meget større end almindeligt fint salt, hvilket gør, at saltflagerne kan opløses langsommere.
Hvis man anvendte fint opvaskesalt, ville dette kunne blokere blødgøringsdelen i maskinen.
Derudover bør du være opmærksom på, at afspændingsmiddel og salt ikke giver den optimale effekt ved første opvask, men derimod ved ca. tredje opvask.

Energimærke
Når man vælger opvaskemaskine, så skal man kigge efter flere ting.
Heriblandt er energimærket især vigtigt. Mange ved allerede, hvad energimærket er, men for dig, der ikke ved det, kan du få en forklaring her. Energimærket er en indikator for, hvor meget energi en opvaskemaskine bruger.
Det fortæller også noget om, hvor miljøvenlig opvaskemaskinen er. Energimærkerne har en skala, hvor den laveste karakter er D, og den højeste karakter er A+++.
Du bør derfor også lede efter en opvaskemaskine, der har så høj en energimærke-karakter som muligt. Det kan også bedre betale sig at investere i en mere energibesparende og miljøvenlig opvaskemaskine, da du vil kunne opleve mindre elregninger.
Energimærket bliver tildelt opvaskemaskinerne efter den antagelse, at du vasker ca. 280 gange om året. Hvis du ved, at du vasker mindre end dette tal, så kan du sagtens klare dig med en opvaskemaskine med et lavere energimærke.
De forskellige typer opvaskemaskiner
Når du kigger på opvaskemaskiner, så vil du uden tvivl støde på disse ord; integrerbar, underbygning og fritstående. Disse indikerer, hvilken type opvaskemaskine, du kigger på.
Der er nemlig forskel på disse typer, og det kan have stor betydning for dig, om du skal have den ene eller den anden.
Nogle opvaskemaskiner er desuden lettere at integrere i hjemmet, og derfor vil enkelte typer passe bedre til dit køkken end andre. Nedenfor kan du se en oversigt over de forskellige typer samt deres fordele og ulemper.
Fritstående opvaskemaskine
De fritstående opvaskemaskiner er langt de nemmeste at installere i dit køkken, da de stort set kun kræver et strømstik og en vandforsyning for at virke.
Modsat de integrerbare opvaskemaskiner eller underbygningsmodelllerne, så skal du ikke tage hensyn til, hvorvidt opvaskemaskinen skal bygges ind i køkkenet eller ej. Du kan nøjes med at stille den, hvor der nu er plads, og herfra kan den virke for sig selv.
Disse modeller er typisk den billigste type opvaskemaskine, og du kan derfor få dem til langt færre penge.
Dog skal du være opmærksom på, at fritstående opvaskemaskiner ofte kan se malplacerede ud, da de ikke bliver en del af køkkenet på samme måde, som de to andre typer gør. Det kan derfor være svært at finde en fritstående opvaskemaskine, som også passer ind i dit overordnede køkkentema.
Fordele
- Let og hurtig installation
- Ingen pladsbegrænsning, da de kan placeres, hvor end der er plads
- Oftest billigere end de andre typer opvaskemaskiner
Ulemper
- Sværere at tilpasse det overordnede køkkentema
- Kan ikke ”gemmes væk” i modsætning til andre typer opvaskemaskiner
- Sværere at integrere i et lille køkken, hvor der ikke nødvendigvis er plads til en fritstående model

Integrerbar opvaskemaskine
Integrerbare opvaskemaskiner kræver mere arbejde at få på plads i køkkenet, fordi de netop skal integreres. Dette betyder, at de som oftest kommer uden side- og topplader, da disse vil blive udgjort af både køkkenbordet og køkkenskabene på hver side af opvaskemaskinen.
De kommer også uden frontplade, da du selv skal montere denne. Dog er integrerbare opvaskemaskiner lettere at få til at passe ind i køkkenet, da de nærmest gemmes væk, og du kan med fordel anvende samme slags køkkenlåge til opvaskemaskinen, som du har brugt til dine andre køkkenskabe.
På denne måde skiller din opvaskemaskine sig ikke ud, og du kan få et mere stilrent køkken.
Fordele
- Vælg selv udseende til opvaskemaskinen ved at montere egen frontplade
- Diskret type opvaskemaskine, da den kan ”gemmes væk” bag samme design som dine køkkenskabe
- Større fleksibilitet i sammenligning med fritstående modeller
Ulemper
- Som oftest dyrere modeller end de fritstående
- Mere besværlig installation
- Du kan opleve at skulle have ny model opvaskemaskine, hvis delene går i stykker og modelserien er udgået

Underbygningsopvaskemaskine
Denne type opvaskemaskine minder meget om de integrerbare, idet de skal integreres i køkkenet. Denne type kommer dog med egen front, og du skal derfor ikke selv montere sådan en.
Denne type kommer uden topplade, da dit eksisterende køkkenbord skal udgøre denne. Denne type vil typisk også være dyrere end de fritstående modeller, men de kan være lettere at tilpasse det overordnede køkkentema.
Fordele
- Kommer med egen front i modsætning til integrerbare modeller
- Lettere at tilpasse køkkenets tema
- Kræver ikke meget plads at integrere i køkkenet
Ulemper
- Dyrere type opvaskemaskine i sammenligning med de fritstående modeller
- Du kan ikke selv vælge front, da denne følger med maskinen
- Installation er mere besværlig i sammenligning med de fritstående modeller