Guide: Ny solcelle ventilator? Her er de fire bedste fra test

Guide: Ny solcelle ventilator? Her er de fire bedste fra test
Udgivet 10.04.2020|Senest redigeret 24.05.2020 | Denne artikel indholder reklamelinks

Hvis du har en båd, et drivhus eller et sommerhus, som kun bliver brugt i kortere perioder i løbet af året, og som ellers bare står tomt, så kan det hurtigt komme til at lugte, og der kan blive dårligt indeklima. Derfor bør du overveje, om du skal investere i en solcelle ventilator som kan bidrage til at båden, sommerhuset eller kolonihavehuset bliver rart at komme i hele året rundt – og uden at det koster dig en krone. 

Hvis du vælger at installere en ventilator som er drevet af solceller, så vil du virkelig kunne forbedre indeklimaet og afhjælpe problemer med fugtighed, skimmelsvamp, støvmider, dårlig lugt og radon gas. 

Der findes rigtig mange muligheder for solcelleventilation på markedet i dag, og det kan være svært at overskue, hvad du bør vælge. Derfor er der her udarbejdet en overblik over produkter, som udmærker sig i test, som vil give dig et blik over nogle af de bedste solcelle ventilatorer, som du kan vælge på markedet i dag.

Guide: Ny solcelle ventilator? Her er de fire bedste fra test

forbruger-test.dk

Vitavia Solarvent 

Vitavia SolarventHar du et drivhus i haven? Så er den tredje solcelle-ventilator i denne test måske interessant for dig. Det er nemlig rigtig vigtigt, at planterne altid har den rigtige temperatur – også når du ikke er i drivhuset. Det kan disse Vitavia Solarvent bidrage til. Her får du nemlig en meget effektiv ventilator som er soldrevet, og som du kan bruge på næsten alle typer af drivhuse i Danmark. Der er mange fordele forbundet med denne solcelleventilator. 

For det første har den en meget stor kapacitet, hvor den kan udskifte luften i dit drivhus mellem tre og fire gange på en time. For det andet vil den være med til at reducere temperaturen i dit drivhus. Du får desuden mulighed for hele tiden at afbryde og styre blæseren med en tænd- og sluk knap. Med denne solcelleventilator vil du kunne reducere dannelsen af kondens i dit drivhus fordi den fugtige varme bliver suget ud. 

Når du køber dette ventilationssystem, vil du få fem forskellige monteringssæt med, så du kan installere det i næsten alle drivhuset der kan købet i Danmark, uanset hvem de er produceret af.

FORHANDLER

TOTAL PRIS

GÅ TIL

Solcelle-ventilator 24 timer 

Solcelle-ventilator 24 timer Den næste ventilator med solenergi i denne test er en 24 timers ventilator. Det betyder, at den er fuldautomatisk, og at den kan arbejde med energien fra solens stråler, når de er der, mens den om aftenen og om natten bruger batteri. 

Ventilationen vil blive kontrolleret gennem et dynamisk hjul, som vil dreje med urets retning, når der skal lukkes luft ind, og mod urets retning, når luften skal ud fra båden. Det kan du helt selv indstille og styre med knapperne på ventilatoren. 

Når luften bliver sat i bevægelse på den måde, vil fugten forsvinde og luften i hele kahytten vil blive opfrisket. Ventilatorerne er i stand til selv at opfange og handle, når der kommer vand fra bølger eller regn. Samtidig med det, vil de fortsat sørge for frisk luft indenfor. Når vandet rammer de kugler, som er monteret inde i ventilationssystemet, vil ventilationshullerne lukke sig til, så der ikke kan trænge noget igennem.

FORHANDLER

TOTAL PRIS

GÅ TIL

Derfor er et godt indeklima vigtigt for din sundhed 

Det er vigtigt for dig og for dit hus, at der er et godt og sundt indeklima. Der kan være mange grunde til, at der er et dårligt indeklima i dit sommerhus, din båd, på dit kontor eller hvor du end opholder dig. 

Du opholder dig indendørs rigtig mange timer i døgnet, og mange af disse timer er du i dit eget hjem. Derfor er det vigtigt, at du sørger for at der er et godt indeklima i dit hjem. Ordet ’indeklima’ er altså en betegnelse for alle de forskellige faktorer, som påvirker dig, når du er indenfor. Det kan være miljøfaktorer såsom luft, varme, røg, lys, fugt, kemiske stoffer eller støj. Hvis du ikke sørger for at opholde dig i et godt indeklima, vil du risikere at blive generet af hovedpine, svimmelhed, træthed, kvalme eller ting, som er meget værre end disse. 

Der er mange ting du selv kan gøre for at skabe et godt indeklima. Det er faktisk meget få og små ting i din hverdag, som vil kunne forbedre indeklimaet meget. Hvis du oplever et dårligt indeklima, vil det i mange tilfælde være på grund af manglende udluftning, for meget fugt og at du generelt ikke giver de ting opmærksomhed som er vigtige for klimaet. 

Sådan får du et godt indeklima 

Når du gerne vil have et godt indeklima, skal du være klar over, at det ikke kommer af sig selv. Som tidligere nævnt, kan du blandt andet investere i en solcelle-ventilator, som vil kunne bidrage til et forbedret indeklima på din båd, i dit sommerhus, dit drivhus eller lignende. Hvis du opholder dig i dit sommerhus, kolonihavehus eller på din båd i længere tid, kan du med meget få tiltag selv ændre en hel del på indeklimaet, hvis du er villig til at ændre nogle af dine vaner i hverdagen. Se bare listen herunder: 

  • Sørg for at lufte ud minimum to gange om dagen. Her er det vigtigt, at der er gennemtræk, så der ikke skal komme luft ind af et enkelt vindue til hele boligen. Du bør lufte ud 5-10 minutter pr. gang. Det handler om, at du forsøger at gøre det til en vane at åbne vinduerne, når du står op om morgenen, og inden du går i seng om aftenen. Det kan også være en god idé at gøre, når du har været i bad, eller når du har lavet mad.
  • Når du laver mad, så er det en god idé, at du tænder emhætten. Der kommer nemlig rigtig meget fugt ud i rummet, når du fx koger pasta, og det vil emhætten suge, hvis den er tændt. Det kan også være en god idé at lukke dørene ind til de rum, hvor familien sover. Det er nemlig i disse rum, at indeklimaet er vigtigst, fordi I vil opholde jer mange timer i træk her. 
  • Gør rent hver uge, men se om du kan undvære nogle af dine rengøringsmidler med mange kunstige kemikalier i. Hvis du bruger meget parfume eller kemikalier i dine rengøringsmidler, vil der blive skabt dampe og partikler i luften, og det er altså ikke sundt for dig at være i. Du kan sagtens tørre støv af med en klud og varmt vand uden at tilføje diverse rengøringsmidler. Når du skal gøre hovedrent, kan du naturligvis ikke undgå at bruge lidt midler, men her bør du gå efter dem, som indeholder et minimum af kemi. 
  • Det er altid en god idé at gøre rent én gang om ugen, hvor du tørrer alle overflader af med vand og klud og støvsuger gulvet. Her kan du passende lufte ud samtidig. 
  • Som nævnt tidligere er det vigtigt, at dit soveværelse er ekstra rent og har et ekstra godt indeklima. Du opholder dig i det rum i mange timer af gangen, og derfor skal luften være sund for dig. Dertil er det også vigtigt, at du sørger for at få vasket dit sengetøj på minimum 60 grader, så alle husstøvmider forsvinder. 
  • Hvis det ikke regner eller er meget dårligt vejr, så hæng dit vasketøj til tørre udenfor, så fugten og dampen fra det våde tøj ikke bliver fanget indenfor. Det er også godt for miljøet, hvis du giver din tørretumbler en pause. 
  • Det er naturligvis en rigtig dårlig idé at ryge indenfor, hvis du gerne vil forsøge at skabe et godt indeklima. Hvis der bliver røget indenfor, er det nærmest umuligt at skabe et godt indeklima, uanset hvad du ellers gør af gode tiltag. Røgen vil nemlig sidde i dine møbler og vægge, i længere tid end du tror.  
  • Hvis du lige har malet eller fået nye møbler i boligen er det specielt vigtigt, at du sørger for at få luftet ud. Maling og nye møbler indeholder nemlig rigtig mange skadelige partikler, som vil give et dårligt indeklima. 
  • Du bør sørge for, at alle rum i din bolig har en temperatur på minimum 19 grader. Selvom du måske har et rum, som du aldrig bruger, bør du altså ikke slukke for varmen. Det kan nemlig gøre, at der opstår masser fugt og skimmelsvamp, som er dyrt er reparere og som ikke bidrager til et godt indeklima. Du har helt sikkert bemærket, når der kommer dug på spejlene efter du har været i bad. Der skal faktisk det samme på dine vægge, men det kan du ikke se lige så tydeligt. Det opstår fordi koldt og varmt vand mødes. Derfor bør du altså ikke slukke helt for varmen i bestemte rum, men derimod forsøge at holde en minimumstemperatur på 19 grader i hele huset. 
  • Hvis du har kæledyr kan det være en god idé at støvsuge lidt oftere. Derudover bør du også vaske både gulvet og kæledyret, så dyret ikke fælder og støver så meget. 
  • I dag er der rigtig mange som har pollen- eller græsallergi. Det kan specielt være om sommeren, at det generer mange. Hvis du er én af dem, så bør du så vidt muligt sørge for ikke at lufte ud midt på dagen, hvor mængden af græs og pollen i luften er på sit højeste. På denne tid af året kan du i stedet lufte ud tidligt på dagen eller sent om aftenen, hvor græsset og pollen er faldet til ro. Du kan også lufte ekstra meget ud på regnvejrsdage, hvor støvet har lagt sig. Har du pollen- eller græsallergi er det heller ikke en god idé at hænge dit tøj udenfor om sommeren. Det vil nemlig gøre, at der kommer masser støv på, som kun vil være med til at gøre din allergi værre og dermed også gøre indeklimaet dårligere for dig. 

Du tænker nok nu, at ovenstående liste er meget lang, og at det hele virker meget uoverskueligt. Det kan godt være, at det ikke er din favoritaktivitet at gøre rent og lufte ud, og at du i virkeligheden hellere vil bruge tiden på noget andet. Her skal du bare huske, at det er noget du gør for dit eget, for din families og dine gæsters sundhed og helbred. 

Det handler om, at du gør punkterne fra listen til en vane, for så vil du ikke skulle tænke så meget over det, men det vil blive en naturlig ting for dig fx at åbne vinduet mens du laver mad eller tørre støv af en gang om ugen uden at bruge rengøringsmidler.

Ventilation i dit drivhus – derfor er det vigtigt 

Det er vigtigt, at der er god ventilation i dit drivhus, så dine planter kan vokse optimalt. Her er det først og fremmest vigtigt, at du sørger for at lufte ud. På den måde bliver luftfugtigheden og temperaturen kontrolleret og reduceret, og dermed bliver dine planter ved med at vokse rigtigt. 

Det er de færreste drivhuse, som selv kan sørge for den rette ventilation. Derfor bør alle drivhusejere installere et ventilationssystem, så du er sikker på, at der er ordentligt ventilation i dit drivhus. Heldigvis er mange af drivhusene, som du kan finde på markedet i dag, produceret med muligheder for at installere udluftningssystemer.

Hvis du ikke selv er klar over, hvordan du monterer, eller hvordan du køber det rette udluftningssystem til dit drivhus, så kan du altid få gode råd og vejledning i dit lokale havecenter. Du kan også altid undersøge de muligheder, som internettet giver dig og se, om du kan få nok information der. 

Der findes to former for udluftningssystemer til dit drivhus. Det første er et passivt udluftningssystem, som ikke kræver nogle mekaniske indstillinger. Det betyder altså, at der ikke er nogen motor i det ventilationssystem. Hvad man derimod kan sige er, at dit drivhus her vil blive ventileret, gennem de ventiler som er placeret i toppen af dit drivhus. Det gør nemlig, at den kolde luft har mulighed for at komme ind i dit drivhus, så den kolde luft udefra blandes med den varme luft inde fra drivhuset. 

Der er mange fordele forbundet med dette ventilationssystem. Den fordel, som de fleste nok vil sætte mest pris på, er, at det er et system, som ikke afgiver nogen lyd. Det vil du virkelig sætte pris på, hvis dit drivhus er placeret tæt på din terrasse eller din bolig, hvor lydene fra en motor inde i ventilatoren vil kunne genere dig. Derudover er det også en CO2-neutral løsning. 

Med fordele kommer der ulemper, og der er også nogle ulemper forbundet med denne løsning. Som nævnt er dette system ikke drevet af en motor, og derfor er det heller ikke helt så effektivt. Derudover kræver det også en del mere vedligeholdelse. Det betyder, at du skal sørge for at ventilerne i åbningerne hele tiden er rene, så der ikke sidder snavs i, som kan spærre luftvejen. Det andet ventilationssystem til dit drivhus drives af en elektrisk motor. Her skal du vælge størrelsen ud fra, hvor stort dit drivhus er. Med dette ventilationssystem kan du virkelig hurtigt skifte luften i drivhuset ud. 

Du kan også selv indstille, hvor meget udluftning der skal være, og om udluftningen skal være automatisk. På den måde kan du nemt styre temperatur og luftfugtighed, og hele dit drivhus vil blive ventileret bedre og hurtigere end med det passive udluftningssystem. 

Når du skal installere dit elektriske udluftningssystem i dit drivhus, så er det vigtigt, at ventilerne bliver placeret på samme væg som døren, og at du placerer ventilatoren på den modsatte væg. På den måde er du sikker på, at den friske luft som kommer ind i drivhuset, vil blive spredt ud i hele drivhuset, inden luften bliver lukket ud gennem ventilatoren i den anden ende. 

Der er indbygget en termostatstyring, så den bliver aktiveret, når den temperatur, som du har bestemt, er opnået. Det kan være en god idé at sætte termostaten på niveau med planterne, så du får den mest præcise temperatur og fugtighed af planterne som muligt. 

Nu hvor du alligevel skal i gang med at investere i et godt ventilationssystem til dit drivhus, så kan det også være en god idé at overveje, om du skal købe en roterende blæser. Hvis du køber sådan en, vil du sikre, at luften i dit drivhus har samme temperatur og fugtighed over det hele, og det er med til at få planterne til at vokse. 

Ventilation i dit sommerhus – derfor er det vigtigt 

Der findes mange forskellige metoder til at få et bedre indeklima i dit sommerhus. Hvis du vælger ventilation med solceller, vil du få en billig og effektiv løsning, som ikke kræver strøm og som du ikke vil kunne se på din elregning. Den kører nemlig pr. automatik, når solen skinner og det er minimalt med vedligeholdelsen. 

De fleste der har et sommerhus, bruger det ikke hver dag. Derfor har du ikke mulighed for at lufte ud flere gange om dagen, som det ellers anbefales at du gør. Det kan betyde, at indeklimaet bliver dårligt, og det vil ikke være sundt for dig at gå rundt i den gamle luft, når du kommer tilbage til sommerhuset efter et par uger. Derfor bør du investere i et ventilationssystem, så luften hele tiden kan blive skiftet ud og blive frisk. På den måde slipper du først og fremmest for, at der kommer skimmelsvamp og andre gener i dit sommerhus, men du sikrer også, at der er et godt indeklima, så du kan opholde dig i det uden at blive generet af fugtigheden og den gamle luft. 

Sådan fungerer solcelle-ventilation i praksis

Solcelle-ventilationen foregår ved, at hver gang solens stråler titter frem, vil cellerne opfange solens stråler, som vil blive til energi, der kan sætte ventilationen i gang. Den varme og tørre luft, som bliver opfanget, vil blive blæst ind i sit sommerhus, din båd eller hvad end dit fritidssted består af. 

Når der kommer nyt luft ind i huset eller både, vil det gamle og fugtige luft blive skubbet ud af huset via utætheder eller ventilationsinstallationer. Det betyder, at luften i huset eller båden vil cirkulere og blive udskiftet, så der ikke kommer til at opstå dårlig lugt, fugt og lignende, bare fordi du ikke er til stede i en periode. 

Når du ventilerer et rum, er det fordi, du ønsker at fjerne fugtig og forurenet luft, så der er plads til ny og ren luft. Det vil give et bedre indeklima. Det er vigtigt, at du har et godt indeklima uanset om du er på arbejde, på din båd, i sommerhus eller hjemme i dit hus. Det er specielt i rum som køkken, bad og toilet eller steder, hvor du ikke så ofte er (fx sommerhus), at ventilationen er ekstra vigtig. Det er nemlig her at der ofte er mere fugt, og det betyder, at risikoen for at der bliver dannet skimmelsvamp vil stige. 

Se vores artikel om: Fugtstyret ventilator – her får du de bedste i test

Læs også: Producenter af luftsolfangere raser over test i Tænk

Denne side er anmeldt af: Selam V. Kjær 10/10

r fået 4,5 stjerner - baseret på 14 anmeldelser fra vores brugere.
Bedøm denne artikel

Om skriben

Find mere information her