Der er stor forskel på, hvor meget det forskellige kød og de forskellige grønstager skal tilberedes.
Man skal dog ifølge eksperterne tage det som en tommelfingerregel, at man med en vandtemperatur på omkring 58 grader vil få kød, der er både mørt og velsmagende.
Tiden er dog en faktor, som kan drille lidt, og det betyder, at man skal kende sit kød. For eksempel skal en mørbrad kun have omkring 2 timer efter sous vide-metoden, mens en culotte er af en lidt dårligere udskæring, hvorfor den kan være mindre mør, med fordel kan tilberedes i helt op til 12 timer.
Den lange tid, hvor kødet er vakuumpakket og nedsænket i vandet, forbedrer nemlig kødets kvalitet, og derfor vil det blive både mere mørt og mere velsmagende.
Det er med andre ord udskæringstypen af kødet, der afgør tilberedningstiden. Skal man for eksempel spise kød, som kommer fra skanken af et dyr, skal kødet have noget længere tid.
Det skyldes den store grad af bindevæv, som findes herpå. Og faktisk gør det samme sig gældende, når det kommer til bryst og forpart.
De steder, der forekommer mindst bindevæv, findes på dyrets ryg og bagpart, og disse udskæringer vil således ikke have brug for en nær så lang tidberedningstid.
Heldigvis vil bindevævet i løbet af den lange tilberedningstid blive blødere, og efter en tid vil det faktisk være blevet omdannet til blødt gelatine. Jo længere tid kødet tilberedes, jo blødere og mindre sejt vil bindevævet således blive.
Hvis man efter tilberedningen efter sous vide-metoden ønsker sig en sprød stegeskorpe, kan man enten lægge kødet i ovnen og lade det grille i ganske kort tid, eller man kan lægge sine bøffer hurtigt på panden.
Bøfferne skal kun have lige omkring 1 minut, før de får den sprøde skorpe, mens en steg skal have lidt længere tid.
Man skal dog holde godt øje med den, idet man let kan se, når overfalden skifter tekstur, og skorpen således er klar. Går der for lang tid, kan man have ødelagt det, som sous vide gav kødet.

Svinekød
Svinekød skal helt generelt have lang tid, og det samme gør sig gældende med de helt små udskæringer. Skal eksempelvis en svinekotelet være helt gennemstegt, skal den tilberedes på sous vide-maskinen ved 70 grader i 1,5 time, mens en flæskesteg skal have helt op til 3,5 timer.
Kylling
Det anbefales, at man gennemsteger alt kylling, idet man så nedsætter risikoen og frygten for bakterier. Derfor skal både en kyllingefilet og et kyllingelår have op imod 1,5 time på 72 grader.
Man kan med fordel marinere kyllingen med en lækker citronmarinade, før man starter tilberedningen, eftersom den lækre smag vil trænge ind i kødet og bidrage til en god smagsoplevelse.
Oksekød
Der findes utrolig mange forskellige typer af oksekød, og derfor kan det være svært at give et specifikt svar på, hvor lang tid og ved hvilken temperatur kødet skal have.
Hver sin type kræver nemlig hver sin tilberedning. Det kan dog siges, at eksempelvis en oksefilet skal tilberedes ved 58 grader i mindst 1,5 time, hvis den bare skal være rosa.
En entrecote skal derimod have helt op til 6 timer på 60 grader, mens en oksehøjreb skal have minimum 16 timer ved 65 grader. Tiderne skal dog forlænges en anelse, hvis man ønsker sig kødet enten medium eller gennemstegt frem for blot rosa.
Fisk
Ligesom med kødet findes der forskellige typer af fisk, som kræver hver deres form for tilberedning. Dog tager det altid kortere tid at tilberede fisk frem for kød.
En almindelig fiskefilet skal for eksempel kun have omkring 40 minutter ved 60 grader. Steger man fisk på panden, er det meget hurtigere.
Her er der dog en risiko for, at man oversteger den, og derfor er sous vide-metoden meget mere sikker, når man skal have sig et godt og lækkert måltid.
Grøntsager
Man kan tilberede mange forskellige typer af grøntsager sous vide. Det være sig lige fra de helt grønne grøntsager til kartofler.
Her må temperaturen gerne være en smule højere, især hvis der er tale om grøntsager som eksempelvis broccoli, som skal have 20 minutter ved 85 grader.
Pastinakker skal i sammenligning hermed have 15 minutter ved 85 grader, mens kartofler skal have mindst en time ligeledes ved 85 grader.
Hvis du ikke helt føler dig klar på Sous vide, men gerne vil udvide dit arsenal i forhold til forskellige madlavningsteknikker, så kan du her læse vores artikler om Vakuumpakkere, stavblendere, ismaskiner og slow juicere!
Beskrivelse af kilder og tests
Vi håber, du fornemmer, at der ligger et stort arbejde bag denne artikel. Vi ønsker at give dig en objektiv vurdering af samtlige produkter, og derfor læner vi os op ad både officielle forbrugerråd, eksterne eksperter samt forbrugernes egne anmeldelser på tværs af både danske og internationale webshops. Vores research-team har gransket markedet og undersøgt alle relevante kilder.
I vores arbejde har vi anvendt følgende ekspertkilder og tests:
Testberichte.de
Hjemmesiden anvendes til at give læsere et overblik over testresultater og kundeanmeldelser af produkter. Her bliver produkter inden for elektronik, sport og motion samt teknologiske værktøjer testet og bedømt fra kunder og andre medier.
Princess 267003 har været igennem mindst en test fra siden, og blev vurderet som et godt produkt. Testen blev udført af Testmagazin, hvor en kommentar lyder på, at produktet har det svært med at holde stille, men fungerer lige som den skal, når det kommer til at opvarme vandet med hurtig effektivitet.
Testen er udført: April 2019
Du kan læse testen her
Amazon.de
Amazon er én af de førende e-handelsvirksomheder i verdenen, og startede tilbage i 1994. På Amazons hjemmeside er det muligt at bestille mange forskellige produkter og finde forskellige anmeldelser og udtalelser fra kunder, som har bestilt det givne produkt.
Princess 267003 har fra kundeanmeldelser fået en bedømmelse på 3.7 ud af 5 stjerner fra kunder. På siden har de fleste udtalt sig positivt om produktet, når det handler om brugen af de forskellige funktioner og effektiviteten. Èn af kunderne skriver: ”Det tager cirka 10 minutter at opvarme en gryde på 3-4 liter til 76 grader. En min-max kolonne på enheden angiver også, hvor den skal udfyldes. Af miljømæssige årsager tager jeg lynlåsposer… De er genanvendelige, og det virker uden problemer.”. Generelt set giver produktet nye idéer og en alternativ måde hvorpå, du kan lave sundt og smagfuld mad.
Du kan se alle anmeldelserne her
Good Housekeeping Institute
Hos Good Housekeeping Institute finder du en lang række produktanmeldelser og tests, som bringer værdi, når du skal købe nyt udstyr til køkkenet. Sitet er tilgængeligt for alle, og der kommer hele tiden nye og opdaterede testoversigter til.
Vi har anvendt Goodhousekeeping.com til beskrivelse af Anova Precision Cooker. Den kompakte og moderne sous vide stav kåres som samlet testvinder. Det er dens gode egenskaber til at holde en jævn og stabil temperatur, der begejstrer testpanelet hos Good Housekeeping Institute.
Testen hos Good Housekeeping Institute er desuden anvendt til beskrivelse af Anova Precision Cooker Nano, der er efterfølgeren til Anova Precision Cooker. Nano-udgaven får flot anmeldelse og anbefales til dig, der går op i madlavning, og som vil have de mest retvisende temperaturmålinger for din tilberedning af kød.
Testen er udført den: 24. november 2020
Du kan se testen her
Business Insider
Business Insider er et engelsk site med produktanmeldelser af udstyr og tilbehør, som de fleste af os gør brug af dagligt eller ugentligt. Vi har anvendt en opdateret testanmeldelse af de bedste sous vide maskiner og stave til vurdering af Anova Precision Cooker. Denne maskine kommer ind på 1. pladen og beskrives som det bedste og mest sikre valg af produkt i kategorien.
Testen er udført den: 29. april 2021
Du kan se testen her
Engadget.com
Hos Engadget.com finder du testoversigter af elektronik, gadgets og maskiner. Fælles for alle anmeldelser er, at produkterne hører til teknikkategorien. Vi har anvendt det engelske site til bedømmelse og vurdering af Anova Precision Cooker. Denne fremhæves som det bedste valg på markedet anno 2021. Den får en flot beskrivelse, da det er en sous vide maskine, der er let at bruge for alle og enhver uanset erfaringer med madlavningsteknikken.
Testen er udført den: 13. januar 2021
Du kan se testen her
Tomguide.com
Tomsguide.com er et amerikansk teknologimagasin, der guider forbrugerne til at tage de bedste valg inden for teknologiens verden. Et hold af eksperter laver en række forskellige tests, hvor de efterfølgende giver en bedømmelse og skriver en anmeldelse.
Vi har gjort brug af Tomsguide.com til bedømmelse af Anova Precision Cooker Nano. Den smarte og veludviklede sous vide maskine er forbrugernes foretrukne valg, og den modtager 4,5/5 stjerner af testpanelet.
Testen er udført: 2019
Du kan se testen her
Wired.com
Wired.com er et amerikansk teknologmagasin, der både udkommer online og på tryk. Magasinet har fokus på emner inden for teknologi. Eksperterne hos Wired.com laver tests af forskellige elektroniske produkter for at hjælpe forbrugerne med at foretage det bedste køb.
Vi har gjort brug af Wired.com til beskrivelse og vurdering af Anova Precision Cooker Nano. Den populære og anmelderroste sous vide maskine får en rating på 7/10 stjerner af testpanelet, og maskinen anbefales til dig, der går op i både god kvalitet, godt design og skarpe priser.
Testen er udført den: 22. august 2018
Du kan se testen her
Digitaltrends.com
Hos Digitaltrends.com anmeldes og testes nogle af de nyeste, elektroniske produkter på markedet. Det er udstyr og tilbehør til både hus, have og fritid, som testpanelet vurderer og sammenligner.
Vi har anvendt Digitaltrends.com til vurdering af Anova Precision Cooker Nano. Det er forholdet mellem den høje kvalitet og den konkurrencedygtige pris, som panelet hos Digitaltrends.com hæfter sig ved i bedømmelsen af den moderne og velfungerende sous vide maskine. Den befinder sig i mellemprisklassen og tilgodeser både de praktiske og tekniske behov, du har til din maskine til langtidsstegning.
Testen er udført den: 9. november 2018
Du kan se testen her
Testberichte.de
Testberichte.de kan anses for at være en pendant til Forbrugerrådet TÆNK. Det tyske site indeholder en stor database af testanmeldelser, som hjælper forbrugere både i og udenfor Tyskland med at købe de produkter, der giver mest valuta for pengene.
Vi har anvendt Testberichte.de til vurdering af Princess 267003. Den slanke og elegante sous vide stav modtager 3,7/5 stjerner og fremhæves på grund af sit brugervenlige design, der er let at rengøre og vedligeholde.
Testen er udført den: 31. maj 2019
Du kan se testen her
FAQ
Hvilken sous vide er den bedste at købe?
En af de bedste sous vide maskiner, som du kan købe lige nu, er modellen Anova Precision Cooker. Modellen er blevet kåret til testvinder af forbruger-test, hvor den blandt andet bliver rost for brugervenligheden og den høje kvalitet. Dertil har sous viden et smart og tidløst design.
Hvad er en sous vide?
Sous vide er en tilberedningsmetode, som du kan bruge til at tilberede fødevarer. Tilberedningen foregår i et vandbad, hvis temperatur præcist bliver målt af sous vide maskinen. Sous viden gør det muligt at tilberede maden langsomt ved lave temperaturer, hvilket er med til at gøre maden mere mørt og saftigt.
Hvordan bruger jeg en sous vide?
Du bruger en sous vide ved at fylde en gryde med vand, hvorefter du placerer sous vide maskinen i vandet. Dernæst indstiller du den ønskede temperatur på sous viden, som så vil varme vandet op til den præcise temperatur. Herefter placerer du de vakuumpakkede fødevarer ned i vandet.
Skal jeg salte min steak, inden den tilberedes i sous vide?
Når du tilbereder steak eller andet kød i en sous vide, så er det bedst at salte kødet, efter at det er blevet tilberedt i vandbadet, da saltet kan påvirke kødets tekstur negativt. Du kan dog godt salte det inden tilberedningen, hvis kødet skal serveres med det samme.