Våddragt test-guide: Vores bud på de 5 bedste våddragter til herrer og damer
Ifølge vores research & analyse Vi har udvalgt produkter, der scorer højt på de parametre, vi vurderer dem på, men ikke en udtømmende liste over alle produkter på markedet.
Artiklen er baseret på research, men indeholder sponsorerede elementer herunder annoncelinks, hvorfor artiklen skal betragtes som en annonce.
Udvælgelsen af produkter sker på baggrund af analyser og research..., men artiklen inkluderer kun produkter, der udbydes af vores kommercielle partnere. Artiklen er derfor en annonce. Læs her hvordan sponsorerede partnerskaber påvirker rækkefølgen af vores produkter. Som udgangspunkt indeholder vores artikler eksterne tests og anmeldelser frem for egne tests. Læs mere
Våddragter er uundværlige, hvis du dyrker sport i vandet og vil holde dig varm. Om du er en øvet sportsudøver eller bare elsker at svømme og dykke, kan du få glæde af en dragt, der beskytter mod kulde og UV-stråler.
Der findes mange forskellige våddragter i neopren, og derfor har vi gjort det let og overskueligt for dig ved at samle de bedste på markedet. Alle produkter byder på flere funktioner og ligger i forskellige prisklasser, så du kan finde en model, der passer til dine behov.
Se hele tabellen
Sådan udvælger og vurderer vi produkter
I denne artikel gennemgår vi en række anerkendte og populære produkter, som vi har fundet gennem dybdegående research og analysearbejde. Produkterne du finder i artiklen forhandles ved en eller flere af vores partnere, som typisk listes op i pristabeller, så du kan finde den bedste pris på det produkt, du leder efter. Selvom disse partnerskaber kan influere udvalget af produkterne i artiklen, beror vores anbefalinger af en samlet vurdering af produktet.
Vi vurderer og sammenligner produkter i artiklen på:
- Eventuelle officielle og upartiske produkttests
- Kundernes mening om produktet
- Produktets specifikationer, egenskaber samt fordele og ulemper
- Garantier, service og omdømme hos forhandleren
- Indsigt og viden om vores læseres præferencer
Disse parametre holder vi op imod pris og kvalitet og kommer med vores subjektive vurdering og anbefalinger til dig som læser. Det er her vigtigt at være opmærksom på, at artiklen ikke er en rangering af produkterne, men en gennemgang af markedets bedste produkter til brugernes behov.
Vores labels såsom “Bedst i budgetklassen”, “Bedste trådløse model” ,“Høj værdi for pengene” osv. - er en individuel, uafhængig vurdering af den research-ansvarlige baseret på den førnævnte metode på det pågældende tidspunkt.
Bemærk, vi har ikke kunne finde uvildige tests i dette emne, og har primært analyseret på kundens egen "test" af produktet i form af alle de kundeanmeldelser, vi har kunne finde om de pågældende produkter, og holdt op imod produktdata og pris.
Surfmore SUP våddragt 3/5 mm herre - komfort og fleksibilitet
Surfmores våddragt er en god helårsdragt, der er udviklet til de danske vind- og vejrforhold. Den er fremstillet af 3 mm flex neopren med en praktisk back-zip lukning, som giver komfort og fleksibilitet.
Dagens bedste priser og tilbud på Surfmore SUP våddragt 3/5 mm herre:
- Slidstærkt stof ved knæene
- 3 eller 5 mm neopren
- Minimalistisk og stilrent design
Surfmore vs. markedet
Mere om Surfmore SUP våddragt 3/5 mm herre
SPECIFIKATIONER
- Materiale: 3/5 mm neopren
Den har ekstra forstærkning på knæene og er oplagt til mange vandaktiviteter, så uanset hvilken vandsport, du dyrker, kan modellen bruges.
Surfmore anbefaler, at du prioriterer en våddragt, som er en smule tykkere end en klassisk sommer våddragt.
Størrelserne varierer fra S til XL.
Redaktionens vurdering
Vi synes, at våddragten fra Surfmore SUP tilbyder rigtig god komfort og fleksibilitet. Våddragten er lavet af 3 mm fleksibelt neopren, og har en praktisk lynlås bagpå, så du nemt kan tilpasse den til vind- og vejrforhold i Danmark. Du kan nemt bruge våddragten året rundt, og den kommer endda i både 3 mm og 5 mm. Designet med en lynlås bagpå gør den også nem at tage af og på. Vi værdsætter især de forstærkede knæ, så du nemt kan bruge den til forskellige vandaktiviteter – også de mere voldsomme.
Vi ville dog ønske, at der var flere størrelsesmuligheder til højere og lavere personer. Men ellers kan vi stærkt anbefale Surfmore SUP-våddragt – en super våddragt til en god pris, som du helt sikkert vil blive glad for.
Fordele og ulemper ved Surfmore SUP våddragt 3/5 mm herre
Fordele
- Udviklet til danske forhold
- Kommer i 3 mm eller 5 mm
- Fremstillet med back-zip lynlås
- Flex neopren og gennemtestet materialevalg
Ulemper
- Ingen størrelser for meget høje eller lave mennesker
Disse labels er en individuel, uafhængig vurdering af research-ansvarlige baseret på den førnævnte metode på det pågældende tidspunkt.
Orca Sonar 2020 - stabil våddragt med smarte funktioner
Denne model Orcas Sonar er uovertruffen, når det kommer til kombinationen af høj kvalitet til en god pris. Derfor er denne udgave også oversigtens Topscorer, da den både byder på fantastiske materialer og smarte og praktiske funktioner, der gør den oplagt både til dig, der bare ønsker en god våddragt eller skal bruge en tri våddragt til træning og konkurrencer.
Dagens bedste priser og tilbud på Orca Sonar 2020:
- Oversigtens bedste jakkesæt i kvalitet ogpriS
- Fremstillet i det særlige Yamamoto-neopren
- Indbygget 39 Cell for bevægelsesfrihed
Mere om Orca Sonar 2020
SPECIFIKATIONER
- Materiale: 3 mm Yamamoto-neopren
- Størrelse: 7 forskellige størrelser efter højde og vægt
- Farve: Sort med hvide og røde detaljer
Orca Sonar er fremstillet i det unikke Yamamoto-neopren, der giver dig en ekstra god opdrift under svømning. Faktisk leverer den hele 30% mere opdrift end normalt neopren, hvilket giver dig den bedste stabilitet og ekstra energi til din træning.
Indbygget i dragten er en særlig CLS, Core Lateral Stabiliser, der stabiliserer din core, så du udnytter dine muskler bedst muligt. Det holder maveregionen på plads, så du holder en stabil position i vandet.
Med 39 Cell opnår du en høj elasticitet, så du kan bevæge dig så frit som muligt, og dragten ikke hæmmer dine svømmetag. Derudover forhindrer 39 Cell, at dragten absorberer vand, men i stedet skyder vandet fra sig for en hurtigere fremdrift med minimal vandmodstand.
Du får derfor mange smarte funktioner med Orca Sonar 2020-dragten.
Orca Sonar 2020 sammenlignet med andre modeller
Denne våddragt er særligt god til dig, der ønsker god kvalitet uden at skulle investere det vilde beløb. Du får nemlig en dragt med mange smarte funktioner, der sikrer dig den bedste opdrift, pasform og fleksibilitet.
Derfor er det også vinderen blandt modellerne i denne oversigt, da den både prismæssigt og kvalitetsmæssigt leverer varen til fulde. Den er både god til begyndere og øvede, der ønsker en god kvalitetsdragt.
Fordele og ulemper ved Orca Sonar 2020
Fordele
- Gratis reparation af våddragt
- Lever op til tekniske krav og evner som findes i triatlonmiljøet
- Giver svømmeren en korrekt position i vandet
Ulemper
- Højere prisklasse
Surfmore SUP våddragt 3/5mm dame - udviklet til danske forhold
Våddragten fra Surfmore er fremstillet i flex neopren og kan bruges i slutningen af foråret, om sommeren og ind i den første del af efteråret.
Det er en god til dig, der gerne vil være i vandet størstedelen af året. Den har derudover god pasform og høj komfort, så du nemt kan bevæge dig i den.
Dagens bedste priser og tilbud på Surfmore SUP våddragt 3/5mm dame:
- Kan bruges det meste af året
- Produceret af lette, fleksible materialer
- Designet med beskyttelsesfunktioner
Surfmore vs. markedet
Surfmore er en våddragt til kvinder, du kan bruge det meste af året. Det giver dig masser af muligheder for at dyrke vandsport eller hoppe i vandet, hvis det er det, du ønsker. Hvis du skal ud om vinteren, skal du dog have en varmere våddragt.
Den kommer til en god pris, i et fedt design og med 3 mm neopren.
Mere om Surfmore SUP våddragt 3/5mm dame
SPECIFIKATIONER
- Materiale: 3/5 mm neopren
Våddragten er designet med farverne orange, blå og lyseblå. Våddragten har beskyttende egenskaber på knæet og lynlås i ryggen, så du nemt kommer ind og ud af den. Du skal vælge størrelsen ud fra din højde. Den skal sidde tæt, da neopren strækker sig i vandet. På den måde er du sikker på optimal pasform.
Fordele og ulemper ved Surfmore SUP våddragt 3/5mm dame
Fordele
- Udviklet til danske forhold
- Kommer i 3 mm eller 5 mm
- Fremstillet med back-zip lynlås
- Flex neopren og gennemtestet materiale
- God værdi for pengene
Ulemper
- Ingen størrelser for meget høje mennesker
Teknodiver Tropic våddragt - i strækbart neopren
Dragten fra Teknodiver er oplagt til dig, der vil have god pasform, når du skal i vandet. Våddragten er fremstillet i 5 mm neopren. Det strækbare materiale er unikt for Teknodiver, der smyger sig om kroppen og lægger sig som et behageligt ekstra lag. Modellen fås i mange størrelser, så du kan finde en, der passer dig.
Dagens bedste priser og tilbud på Teknodiver Tropic våddragt:
- God pasform med strækbart neopren
- Smarte lynlåse på ryg og ved anklerne
- Fås i mange størrelser og kan speciallaves
Mere om Teknodiver Tropic våddragt
SPECIFIKATIONER
- Materiale: 5 mm neopren
- Størrelse: S til 3XL
Dragten er formsyet, så den passer din krop bedst muligt og der er særligt fokus omkring dine bevægelige led såsom knæ og albuer.
Den er let at komme i og få af igen med en praktisk lynlås i ryggen, og derudover er den også udstyret med lynlåse ved anklerne, som gør den behagelig i brug.
Det smarte ved dragten er, at den fås i mange størrelser – fra S til 3XL til mænd og fra S til 2XL til kvinder. Husk at tjekke størrelsesguiden, så du får bestilt den rigtige størrelse hjem.
Kan du ikke finde en størrelse, der passer dig, kan du få din våddragten speciallavet præcis til dine mål til kun 20% ekstra af prisen.
Teknodiver 5mm Tropic våddragt sammenlignet med andre modeller
Teknodivers våddragt er oplagt, hvis du skal dykke i varmere vand såsom på rejser til Egypten eller Gran Canaria. Den er derfor ikke ligeså velegnet til Danmarks kølige vand, som nogle af oversigtens andre modeller.
Fordele og ulemper ved Teknodiver Tropic våddragt
Fordele
- Fantastisk pasform og komfort med strækbar neopren
- Nem at tage af og på med en praktisk lynlås på ryggen og lynlåse ved anklerne
- Fås i en lang række størrelser, fra S til 3XL for mænd og S til 2XL for kvinder
- Kan tilpasses til perfekt pasform mod ekstra betaling
- Ideel til dykning i varmere farvande
Ulemper
- Begrænset egnethed til koldere vand
- Højere pris sammenlignet med nogle andre modeller
- Begrænset tilgængelighed af større størrelser
ZONE3 Advance 2020 - Bliv set i vandet med lyseblå detaljer
ZONE3 Advance 2020 er dragten til både den helt grønne nybegynder og den øvede svømmer. Dragten er fremstillet af ZONE3, der er verdenskendt for at producere fantastiske våddragter til i høj kvalitet. Denne dragt er blandt deres gode modeller, der er lavet til kvinder, der mindsker vandmodstanden, så du kan komme frem i høj hastighed.
Dagens bedste priser og tilbud på ZONE3 Advance 2020:
- Fremstillet i unikt “SpeedFlo” neopren
- Mindsker vandmodstanden for øget fart
- Praktiske lyseblå detaljer for øget synlighed
Mere om ZONE3 Advance 2020
SPECIFIKATIONER
- Materiale: “SpeedFlo” neopren
- Størrelse: S til XL
- Farve: Sort med lyseblå detaljer og hvid skrift
Denne dragt fra ZONE3 er fremstillet i deres helt unikke “SpeedFlo” neopren, der er udviklet til at mindske vandmodstanden mest muligt. Det betyder, at du kan få en endnu mere fart på, hvis du svømmer på tid til konkurrencer eller for at udfordre dig selv.
Tykkelsen på den særlige “SpeedFlo” neopren fordeler sig forskelligt:
- 2 mm omkring skuldre og arme og fleksibilitet
- 3 mm ved brystet og ryggen
- 4 mm om torso, ben og i sidepaneler for øget varme
Dragten er lavet med praktisk lynlås i ryggen, der let kan åbnes med den ekstra lange snor. Derudover er den øverste del beskyttet med en smart krave, så dragten ikke åbner sig under brug.
Skulderpanelerne er lavet ekstra fleksible for den bedste bevægelsesfrihed. Det giver dig en god pasform og sikrer, at du har den optimale frihed, når du bevæger dig gennem vandet.
Designet af Advance 2020 er lavet, så du er let at se i vandet med flotte lyseblå detaljer ved håndled og anklerne. Det øger din synlighed, hvis du svømmer i havet.
ZONE3 Advance 2020 sammenlignet med andre modeller
Denne dragt fra ZONE3 er en af oversigtens allerbedste med fokus på de mange gode funktioner, der udover at holde dig beskyttet og varm, også giver dig ekstra fart på dine svømmetag.
Det er en relativt billig dragt sammenlignet med nogle af de dyrere i oversigten, og den leverer fuldt ud til forventningerne for en effektiv dragt til svømning og dykning.
Fordele og ulemper ved ZONE3 Advance 2020
Fordele
- Mindsker vandmodstand
- Smart krave som sikrer dragten ikke åbner dig under brug
- Blå detaljer
Ulemper
- Model til damer
Pasform
Der er forskel på hvordan, vi hver især er bygget, og derfor er det også vigtigt, at din våddragt passer til din krop. Her er pasformen afgørende for, om den sidder tæt til huden og ikke generer under dykning eller svømning.
Kvinder har ofte bredere hofter og lår, og derfor kræver det en dragt med mere plads i de områdere. Tilsvarende er mænd bredere om skulderne, hvilket gør, at dragter til herrer skal have mere plads der, så du bedst muligt kan udnytte dine arme- og skulderbevægelser. Derfor kan det anbefales at tjekke modeller ud, der er særligt lavet til dit køn og figur.
Husk at tjekke størrelsesguiderne, hvor du kan aflæse hvilken størrelse, der passer til dine mål.
Tykkelsen
Når det kommer til tykkelsen på din våddragt, afhænger det af hvor, du vil benytte den. Hvis du skal bruge din våddragt til svømning i svømmehallen, er det ikke nødvendigt med en tyk og isolerende dragt.
Ligeledes er det ikke nødvendigt med et tykt neoprenmateriale, hvis du udelukkende skal dykke eller snorkle i varmere klimaer, når du er på ferie. Her kan du derfor nøjes med en relativt tynd model.
Skal du derimod bruge din dragt til svømning og dykning i Danmark, er det vigtigt, at du kan holde varmen. Særligt ved langdistancesvømning som til triatlon eller Iron Man er det nødvendigt med både en varm og praktisk dragt, der er fremstillet i et tykkere materiale.
TIP!
Har du svært ved at finde en våddragt, der passer til dine behov, er det muligt at få speciallavet den. Det vil oftest koste lidt mere, men så er dragten også designet specifikt til dine mål. Derfor vil du få det fulde udbytte af alle våddragtens fordele.
Derfor er våddragter lavet i neopren
I vores oversigt er det tydeligt, at stort set alle de udvalgte dragter er fremstillet i neopren. Neopren er en særlig type materiale, der er specifikt udviklet til brug i vand. Materialet er med den rette kombination af polyester, gummi og luft isolerende uden at blive tykt og ufleksibelt. Derfor er det oplagt til alle former for vandaktiviteter.
Sådan isolerer neopren
En våddragt isolerer ved at anvende din egen kropsvarme til at holde luften i dragten lun omkring din krop. Hvis dragten yderligere er forsynet med særlige syninger, der holder vand ude, kan du derfor holde temperaturen, selv når vandet omkring dig er koldt.
Neopren giver bevægelsesfrihed
Neopren er fleksibelt og slutter sig tæt til din krop. På den måde udnytter du din egen kropsvarmes isolerende effekt.
Derudover giver materialet bevægelsesfrihed, så du kan få det fulde udbytte af dine bevægelser. Dragten smyger sig om din krop og generer ikke, hvis den har den rette pasform.
Beskyttelse mod solens stråler
Når du ofte befinder dig i vand, vil du være mere udsat for solens skadelige UV-stråler. I vand vil en våddragt i neopren beskytte dig ved at dække din krop, så du ikke rammes af strålerne. Faktisk kan en dragt beskytte dig med en faktor 50.
Derfor kan en neoprendragt også være et godt valg, hvis du elsker at tage til stranden, men gerne vil passe bedst muligt på din hud.
Sådan lukkes en våddragt
Der findes flere forskellige måder, hvorpå din våddragt kan lukkes. Den mest udbredte metode er den klassiske model, der lukkes på ryggen med en lynlås. Lynlåsen er oftest udstyret med en smart snor, der gør det let at trække dragten både på og af igen.
Nogle dragter fås også en med lynlås på brystet. Med en lukning foran kan du mindske mængden af vand, der trænger ind i dragten, men samtidigt er hullet mindre, når du skal have den af og på.
Hvis du vil have endnu større frihed, kan det anbefales, at du vælger en model, der også har lynlås ved håndled og foden. Det letter besværet med at komme ud af dragten – særligt hvis det skal gå stærkt. Til konkurrencer, hvor tid er en vigtig faktor, er det nødvendigt, at du vælger en dragt, der både er hurtigt at komme i og ud af igen, så du ikke mister vigtige sekunder på omklædning. Her kan lynlåse ved fødder og hænder lette besværet.
Hvornår er en våddragt nødvendig?
Våddragter er særligt oplagte til dykning, surfing, kite surfing, windsurfing, wakeboard m.m. Dragten beskytter dig mod afkøling, så du kan holde længere tid i vandet uden at fryse.
Derudover anvendes våddragten ofte i forbindelse med sportsgrene såsom triatlon og Iron Man, hvor svømning i hav indgår som disciplin. Her vil en dragt ikke kun sikre, at du ikke mister dyrebar energi på at holde dig varm, men den giver dig også ekstra opdrift og fremdrift, når du svømmer på tid.
Hvad betyder tykkelsen på dragten?
Jo koldere vand, du skal bevæge dig i, jo tykkere neoprendragt har du behov for. I vores oversigt er våddragternes tykkelse beskrevet i millimeter, så det er let at sammenligne de forskellige modeller.
Nogle modeller kommer med forskellig tykkelse alt efter kropszone for at sikre den bedste isolering og bevægelsesfrihed.
Ofte er overkroppen konstrueret med et tykkere lag af neopren på dragter, for at sikre, at du er isoleret omkring dine organer. Underkroppens lag af neopren er ofte derimod tyndere og mere fleksibelt, så du får større frihed i dine bevægelser og derfor lettere kan komme fremad.
Til brug i Danmark
Skal du bruge en basis neoprendragt til de kolde dage i Danmark, kan det anbefales, at du vælger en dragt med en tykkelse på mellem 5 og 6 mm. Kommer temperaturen under 9°C, bør du også overveje en neoprenhætte for at beskytte hovedet mod kulden.
Til varmere himmelstrøg
Tager du og familien gerne til varmere egne af verden, kan det være en god ide med en tyndere dragt. Her kan du nøjes med en dragt på 2 til 4 mm i tykkelsen.
Overstiger temperaturen 25 C kan en dragt være for varm. Her bør du benytte en helt tynd udgave, hvis du ønsker fordelen ved ekstra opdrift fra dragtens materiale. Alternativt kan du vælge en model med korte ben og ærmer, så du får mere luft til huden.
Neoprendragte til børn
Børn kan også have stor glæde af en neoprendragt, både når de svømmer i svømmehallen eller på de danske strande, men også hvis I tager på ferier, hvor det er muligt at dykke.
Dragten vil både hjælpe barnet med at holde varmen, selv hvis vandet er til den kolde side, men den vil også give bedre opdrift. Det kan være særligt godt, når barnet lige har lært at svømme og skal have de bedste forudsætninger for gode oplevelser i vandet.
Oveni beskytter en heldragt mod UV-stråler, så dit barn er beskyttet optimalt mod solskoldning.
Sådan finder du den rette størrelse til børn
Børn vokser hurtigt, og det kan derfor være en dyr fornøjelse, hvis der skal købes dragt med god pasform hvert halve år. Derfor kan det anbefales, at du køber en dragt til junior, der er en smule for stor.
Det gør ikke noget, at dragten er lidt ekstra lang på arme og ben. Dog er det vigtigt, at dragten sidder til omkring torso, så der ikke kan samle sig vand i den under brug, da det vil køle dit barn hurtigt ned, hvilket kan være både ubehageligt, men også farligt. Børn vil nemlig ofte have sværere ved at mærke og få kommunikeret, hvis de fryser, så sørg for den rette påklædning til ture i vandet.
Sådan vedligeholder du din dragt
Når du har en våddragt, der sidder behageligt og giver dig stor glæde ved din tid i vandet, skal du også passe ekstra godt på den. Derfor har vi her samlet en guide til, hvordan du bedst vedligeholder din dragt, så den kan holde så lang tid som muligt.
Hvis du ofte bruger din dragt, vil det selvfølgelig være nødvendigt at skifte den ud oftere. Passer du godt på den, kan du få mange skønne oplevelser, før den skal skiftes ud.
Tag din dragt rigtigt på
Det kan måske være besværligt, når du skal have din dragt på og af igen, men det er vigtigt, at du ikke stresser og ender med at hive unødvendigt meget i materialet. Hvis du hiver for meget i dragten, kan du nemlig risikere, at syningerne slides.
Du starter altid med fødderne først. Har du svært ved at få fødderne igennem hullet i bunden, kan du enten prøve med en plasticpose over fødderne, så du undgår friktion mod huden. Alternativt kan du vælge en model med lynlås ved anklerne, så du let kan komme i dragten.
Herefter trækker du resten af dragten på plads, retter den til og lukker den først, når den sidder helt perfekt. Ellers kan du slide på lynlåsens syninger, hvis du ikke har dragten helt på, før du river lynlåsen op.
Tag din dragt rigtigt af
Når du er færdig med at være i vandet og skal have dragten af, skal du ligeledes væbne dig med tålmodighed. Når dragten er våd, kan den være mere genstridig at få af, end den var at få på. Det er lige meget, om du tager dragten af med vrangen ud af. Faktisk er det bedst, hvis du lader din våddragt tørre med indersiden ud.
Vask din våddragt korrekt
Når du skal have din dragt tørret, er det bedst, at du rengør den let efter brug. Saltvand kan ødelægge dragtens tørreevne og reducere elasticiteten, så du skal altid vaske den i rent vand efter brug.
Hvis din våddragt er blevet beskidt, bør du kun vaske den i koldt vand. Varmt vand kan ødelægge materialet og særligt syninger, der er limet. Mange våddragter er i dag forseglet med lim, så du bør helt undgå varmt vand, når du vasker din dragt.
Du kan få særligt udviklede renseprodukter til din neoprendragt, der kan tage det skidt, som rent vand ikke kan fjerne.
Husk at tørre din dragt ordentligt
Det bedste du kan gøre, når du har renset din våddragt, og den stadig er fugtig, er at lufttørre den. Lad være med at hænge den op på tørresnoren udenfor, da sollys kan udtørre materialet. I stedet bør du hænge din dragt op på en tørresnor indendørs, hvor den ikke får sol.
Du bør undgå at hænge dragten op på en bøjle under tørring, da dette kan trække i skuldersømmene og slide på syningerne. I stedet skal du hænge den på snoren på midten, så den tørrer uden ekstra slidtage.
Undgå helt tørretumbleren, da det kan påvirke pasformen, udtørre neoprenen og opløse forseglingerne.
Opbevar din våddragt for den bedste holdbarhed
Når du opbevarer din våddragt, er det vigtigt, at du ikke blot folder den sammen og lægger den i skabet eller hænger den op, mens den stadig er fugtig. Du bør vente med at pakke din dragt sammen, til den er fuldstændig tør.
Hvis du ikke venter, til dragten er tør, kan det gå ud over pasformen, så den ikke er så smidig og sidder komfortabelt. Derudover svamp eller mug udvikle sig, hvis dragten ikke tørres, før den opbevares i et lukket skab.
Forskellige syninger og forseglinger
Der findes forskellige måder, hvorpå en dragt er designet og samlet. Ofte vil en dragt bestå af flere dele, der enten forsegles med en lim eller syes med sting. Måden syninger og forseglinger er lavet på, kan påvirke din bevægelsesfrihed og fleksibilitet i dragten. Her er en kort oversigt over forskellige måder, hvorpå våddragter kan syes eller forsegles.
Syninger med overlock
Den mest simple måde at samle en dragt på er ved at overlocke stykkerne af neopren sammen. Det er en særlig syteknik, der dog ikke bruges så ofte til moderne dragter i dag.
Det skyldes, at syningerne ikke er så gode til at holde vand ude af dragten på, og den type syning bliver derfor oftest brugt på mere billige modeller til sommerbrug. Samtidigt kan syningerne hindre friheden i bevægelserned.
Zigzag-syninger
Man kan også samle dragter ved hjælp af en klassisk zigzag-syning. Den metode er særligt anvendt til sommerdragter, hvor det ikke er så vigtigt med isolerende egenskaber. Syningen efterlader flere huller i materialet, hvor vand kan sive ind i dragten. Dog giver det ekstra åndbarhed, der kan være nødvendigt i varmt klima.
Limede blinde syninger
De mest moderne våddragter er ofte forseglet ikke kun med en syning, men også med lim. Den metode kaldes for GBS, hvilket står for ”glued and blind stitching”. Ved både at lave blinde syninger og forsegle dem med lim, forhindres unødvendige huller i neoprenen, så dragten bliver så vandtæt som overhovedet muligt.
Typen af forsegling er effektiv til dragter, der skal bruges i køligere temperaturer. Her forhindrer den, at koldt vand kommer ind i dragten og køler dig ned.
Forsegling med urethan
Ønsker du en totalt isoleret dragt, er det typerne med urethan-forsegling, du skal gå efter. Metoden benytter et silikonebaseret materiale, urethan, til at forsegle alle steder, hvor stykker af neopren mødes. Du opnår dermed en 100% barriere mod vand. Typisk ses urethan ved topmodellerne til professionelle.
Det giver stor fleksibilitet i samlingerne, og syningerne går ikke op selv ved slid. Oveni er de særligt effektivt til dragter, der skal bruges i vand ved meget kolde temperaturer, da du helt undgår vand i dragten under brug.
Andet udstyr til din dragt
Hvis du skal bruge din dragt til særlige formål, kan det være en hjælp at anskaffe andre typer af udstyr i neopren. Her er flere forskellige hjælpemidler, der kan gøre dit vandeventyr lidt ekstra behageligt.
Støvler
Støvler kan være en stor hjælp, når du skal bevæge dig ud i vandet. Her vil de beskytte dine fodsåler mod skarpe sten på havbunden, når du går ud. Samtidigt giver et par støvler dig et ekstra godt greb med non-slip-såler, så du står fast selv på en glat bund.
Et par støvler kan også let tages med på dykkerferien. Støvler er gode, hvis du dykker omkring koraller, der kan være meget skarpe.
Svømmer eller dykker du ved lave temperaturer, kan et par neoprenstøvler med en tykkelse på 3 til 5 mm være en uundværlig hjælp til at holde fødderne godt isolerede.
Neoprenhætte
Vi har allerede kort nævnt neoprenhætten som en god hjælp, hvis du skal dykke eller svømme i vand ved lave temperaturer. En hætte beskytter dit hoved mod nedkøling, så du kan holde længere i vandet uden at fryse.
Det er vigtigt, at din hætte sidder helt tæt, så der ikke kan komme vand ind og ødelægge neoprenens effekt.
Derudover er det praktisk, hvis din hætte og dragt når sammen, så den fungerer som en heldragt, der beskytter hovedet samtidigt. Du kan også få dragter, hvor hætten er integreret for ekstra beskyttelse mod kulden.
Handsker
Fingrer og tæer kan hurtigt blive kolde, men med et par neoprenhandsker er dine hænder beskyttet selv ved lave temperaturer. Det betyder, du får et bedre greb og bedre kan blive i vandet, uden at skulle op og varme fingrene.
Du kan få handsker i forskellige modeller såsom luffer, 3-fingrede handsker og almindelige 5-fingrede handsker. Det vigtigste er blot, at handsken slutter tæt til dit håndled, så der ikke kommer vand ind i dem. Kan de nå sammen med din dragt, opnår du en komplet isolering og bevægelsesfrihed.
FAQ
Tidligere anmeldte produkter – nu udgået
Nedenfor finder du produkter, som vi tidligere har belyst. Det har ikke været muligt for os at identificere forhandlere af disse modeller, men vi har beholdt dem i artiklen, såfremt informationen skulle være til gavn for dig som læser.
Surfmore er et godt allround valg, som fås til en god pris. Den er ideel til de danske vejrforhold og kan cirka bruges fra april til september.
Dragten holder dig varm, når du opholder dig i vandet, og den er gennemtestet og bliver brugt på flere skoler og sejlsportscentre rundt omkring i landet.