Samuel Ringgaard Davey

Ekspert: Samuel Ringgaard Davey

Om

Samuel Ringgaard Davey er redaktionens erfarne DIY ekspert.

Mens han studerede, voksede hans interesse for iværksætteri, og dette førte til, at han startede en enkeltmandsvirksomhed ved navn SDD Architects. Virksomheden fokuserede på mindre opgaver inden for arkitektur og var startskuddet til hans karriere som selvstændig.

I dag har han etableret SAM arkitektur APS og beskæftiger sig med skitsering og projektering af tilbygninger, ombygninger og enfamiliehuse, samt møbeldesign og snedkerarbejde.

I sin fritid nyder han at bygge og designe møbler i træ, og dette foregår normalt i hans eget værksted. Gennem sin karriere med byggeprojekter har Sam arbejdet med en bred vifte af værktøjer, og han er meget bekendt med dem alle. Han har udført arbejde både for kunder og i sit eget hjem – for nylig har han ombygget sit 110 kvadratmeter store hus fra 1904.

Sam Ringgaard Davey har tidligere arbejdet som tømrer hos JDH BYG, hvor han har opnået sine faglige kompetencer. Udover tømrerarbejdet har han også været sagsarkitekt hos Arkitema og udført projekterings- og skitseringsarbejde.

Sam Ringgaard Davey er redaktionens ekspert inden for DIY-kategorien. Han har læst vores artikler og givet gode anbefalinger og råd, som bidrager til den mest værdiskabende og informative oplevelse for vores læsere inden for denne kategori. Sam sikrer, at vores læsere får en relevant, saglig og professionel tilgang til at finde det rigtige produkt til deres gør-det-selv-projekter.

Uddannelse og andre meritter:

  • Arkitektskolen i Aarhus, Cand.arch – 2014
  • Kursusholder i Revit og Enscape for skitserende arkitekter 
  • BIM Design Udviklingsteam – skitsering/projektering, augmented reality mm. 
  • Uddannet projektleder
  • Elitegymnast