Alt du behøver at vide om paddleboarding: Guide og tips

Ifølge vores research & analyse Vi har udvalgt produkter, der scorer højt på de parametre, vi vurderer dem på, men ikke en udtømmende liste over alle produkter på markedet.

ANNONCER

Artiklen er baseret på research, men indeholder sponsorerede elementer herunder annoncelinks, hvorfor artiklen skal betragtes som en annonce.

Alt du behøver at vide om paddleboarding: Guide og tips

Udvælgelsen af produkter sker på baggrund af analyser og research..., men artiklen inkluderer kun produkter, der udbydes af vores kommercielle partnere. Artiklen er derfor en annonce. Læs her hvordan sponsorerede partnerskaber påvirker rækkefølgen af vores produkter. Som udgangspunkt indeholder vores artikler eksterne tests og anmeldelser frem for egne tests. Læs mere

Du kan være aktiv på vandet på en ny og anderledes måde med et paddleboard eller SUP board. 

Et paddleboard minder meget om et surfbræt, men der er bestemte forskelle på de to typer af boards. Et SUP board er længere og bredere end det klassiske surfbræt, og det har også mere opdrift, der gør det nemmere at stå oprejst og holde balancen.

Det er nemt at komme ud på vandet og få rørt kroppen, hvis du tager på eventyr på et paddleboard – der findes heldigvis også begynder-modeller, hvis du er helt ny inden for aktiviteten.

Seneste ændring:

I dag har vi overført denne artikel til vores nye design for at forbedre din oplevelse på vores hjemmeside. I tråd med ændringen har vi dertil revideret, optimeret og suppleret vores produktanmeldelser for yderligere at forbedre din oplevelse, så du lettere kan finde lige præcis det, du har brug for.

Sådan udvælger og vurderer vi produkter

I denne artikel gennemgår vi en række anerkendte og populære produkter, som vi har fundet gennem dybdegående research og analysearbejde. Produkterne du finder i artiklen forhandles ved en eller flere af vores partnere, som typisk listes op i pristabeller, så du kan finde den bedste pris på det produkt, du leder efter. Selvom disse partnerskaber kan influere udvalget af produkterne i artiklen, beror vores anbefalinger af en samlet vurdering af produktet.

Vi vurderer og sammenligner produkter i artiklen på:

    1
  • Eventuelle officielle og upartiske produkttests
  • 2
  • Kundernes mening om produktet
  • 3
  • Produktets specifikationer, egenskaber samt fordele og ulemper
  • 4
  • Garantier, service og omdømme hos forhandleren
  • 5
  • Indsigt og viden om vores læseres præferencer

Disse parametre holder vi op imod pris og kvalitet og kommer med vores subjektive vurdering og anbefalinger til dig som læser. Det er her vigtigt at være opmærksom på, at artiklen ikke er en rangering af produkterne, men en gennemgang af markedets bedste produkter til brugernes behov.

Vores labels såsom “Bedst i budgetklassen”, “Bedste trådløse model” ,“Høj værdi for pengene” osv. - er en individuel, uafhængig vurdering af den research-ansvarlige baseret på den førnævnte metode på det pågældende tidspunkt.

Bemærk, vi har ikke kunne finde uvildige tests i dette emne, og har primært analyseret på kundens egen "test" af produktet i form af alle de kundeanmeldelser, vi har kunne finde om de pågældende produkter, og holdt op imod produktdata og pris.

Hvad skal jeg bruge for at komme i gang med paddleboard?

Der findes en række forskellige typer af boards, der adskiller sig i forhold til design og dermed også dine muligheder for at padle.

Med et allround board får du et godt board til alle slags forhold, uden det er særligt specialiseret. For begyndere er et allround board at foretrække, fordi du kan bruge det til mange forskellige formål. 

Hvis du er lidt mere erfaren eller leder efter et mere specifikt type board, kan du vælge mellem:

    • Race: Vil du have fart på, skal du op i klassen ”race”, der er smallere og har mindre modstand mod vandet. Det er dog ikke anbefalet til begyndere, der er helt grønne eller endnu ikke mestrer balancen på et allround board.
    • Touring: Du kan få en blanding mellem et allround og et race-board, som bliver kaldt touring. Boardet er smallere i spidsen, så du kan opnå en høj fart, mens du stadig har en bred base for et stabilt ståsted.
    • Wave: Kortere og stive SUP boards, der er lette at manøvre med både i stille og uroligt vand. Særligt små personer, begyndere og børn kan have glæde af at starte på et waveboard.

     

    Andet tilbehør til dit SUP board

    Hvis du køber et oppusteligt board, vil du som udgangspunkt få et komplet sæt. Et sæt består af et board, en pumpe til at puste boardet op med, sæt til reparationer og med nogle modeller også en paddle.
    Udover det medfølgende tilbehør,  bør du også investere i:

    • Leash: Du skal sætte en leash på dit board, så der ikke er risiko for, at det kan drive fra dig, hvis du falder af. Vi anbefaler, at du vælger en leash med cirka samme længde, som dit board har.
    • Våddragt: I Danmark kan det til tider være rart med en våddragt, hvis du skal ud på vandet og være aktiv udenfor i løbet af de varmeste sommermåneder. Våddragten gør det mere komfortabelt, når du skal stå op, hvor den beskytter mod kulde og vind.
    • Vandtæt pose eller cover: Når du er på vandet, skal du som en ekstra sikkerhedsforanstaltning altid have din mobil på dig. For at beskytte den mod vand kan du opbevare den i en vandtæt pose eller købe et vandtæt cover til din smartphone.

    Hvordan står man på paddleboard?

    Hvis du gerne vil lære at stå på dit SUP board, så kan du gøre det på flere forskellige måder. Du kan altid starte med at besøge din lokale butik, hvor de forhandler udstyr til SUP, eller du kan søge efter dine nærmeste foreninger.

    Lær at stå på SUP board ved at deltage i et kursus, hvis du er paddleboard begynder. På et kursus kan du afprøve vandsporten, hvis du endnu ikke er helt sikker på, om det er noget for dig. Hos en af Danmarks mange forskellige foreninger for paddle- og SUP-boards, kan du finde kurser og undervisere.

    Du får også mulighed for at låne udstyret, så du ikke skal ud at investere i en masse tilbehør, uden det er nødvendigt for dig endnu. Det gør det lettere at vælge det rigtige board og andet, når du er lidt bekendt med paddleboards inden.

    Har du en god ven, der vil lære dig at bruge dit board, kan du også starte der. Måske skal du hurtigere selv have fat i udstyr og board, men du har en nær ved din side, der kender til finesserne.

    Hvordan kommer man op på et sup board?

    Det kræver træning og balance at komme op at stå på dit paddleboard. SUP board og paddleboard er for alle – store som små kan være med, så længe de kan svømme. Her giver dig gode tips til, hvordan du kommer i gang med at lære at stå på paddleboard:

    Kom i vandet

    Først skal du have gjort dit board klar og ud i vandet. Du skal gerne ud i cirka knæhøjt vand, før du placerer boardet og sætter dig på midten på knæene. Nu kan du begynde at padle med din paddle og komme ud på dybere vand, hvor du ikke vil ramme bunden, hvis du falder i vandet.

    Er du paddleboard begynder, kan det være ganske fint at starte med at sejle rundt siddende på knæ, mens du bliver mere sikker. Det træner din balance og kontrol, indtil du er klar til at rejse dig.

    Op at stå

    Når du er tryg ved situationen og er ude på dybere vand, kan du prøve at rejse dig. Den mest sikre måde, du kan rejse dig på, er ved at lægge din paddle på tværs af boardet. Hold ved din paddle og brug den som hjælp til at rejse dig op i stående position.

    Du skal stå midt på dit board med fødderne på hver sin side af håndtaget, hvis du vil gøre det nemmere at holde balancen. Dine fødder skal gerne være en skulderbredte fra hinanden, mens du holder knæene låst.

    De første tag

    Når du står sikkert og stabilt på boardet, kan du tage dine første tag med din paddel. Hold din paddle med begge hænder, kig ud på horisonten, og skub dig gennem vandet med træk på begge sider.

    Det er vigtigt, du skiftevis padler på hver side af dit board, så du får en ensartet fremdrift. Vil du vende om, skal du sænke farten og bruge padlen til at dreje dig rundt.

    I tilfælde af uheld

    Ender du i en farlig situation, er det vigtigt, at du håndterer det korrekt. Først skal du lægge dig ned på dit sup board, hvor du i stedet for padlen bruger dine hænder til at ro mod land. Du bør aldrig svømme væk fra dit board, hvis du er i nødstilfælde, men i stedet skal du forholde dig i ro og forsøge at ro i land og kalde på hjælp.

    Du bør aldrig være alene på vandet, men er du rutineret og ofte afsted alene, bør du altid have en mulighed for at komme i kontakt med hjælp. Det kan være din telefon i en vandtæt pose eller anden form for kommunikation, så du kan ringe efter assistance.

    3 tips til at lære at stå på paddleboard

    1. Få det rigtige board

    Når du skal købe et board, skal du være opmærksom på, om det passer til din kropsvægt. Jo tungere du er, jo mere opdrift skal boardet give. Hvis du ikke får et board med den rette volumen i forhold til din vægt, kan du få problemer med at styre. Hvis boardet har for høj volumen, kan det særligt være svært at manøvre rundt med.

    Hvis du vejer mellem 50 og 70 kg, skal du vælge et board med en volumen på mellem 140 til 180 liter. Vejer du mellem 70 og 90 kg, bør dit board have en volumen på 180 til 280 liter. Kommer du over 100 kg, skal dit board have en opdrift på mere end 300 liter.

    2. Deltag i et kursus eller få hjælp af en erfaren

    Sørg for, at du får alle de gode tips og tricks til at komme i gang fra starten af. Du kan flere steder omkring i landet finde kurser, hvor en instruktør kan lære dig det mest basale, og du kan prøve kræfter med bølgerne.

    Du skal også altid informere andre om, at du er taget afsted, så de kan hjælpe dig i tilfælde af, du ikke kommer tilbage.

    3. Tjek vejrudsigten

    Inden du tager ud på vandet, er det vigtigt, du kender til vejrudsigten. Den kan fortælle dig, om du kan forvente stille vand, eller det vil blive blæsende og regne.

    Tag ikke afsted, hvis vejrudsigten ikke lover godt vejr. Du kan risikere at blive trukket for langt ud i vandet, hvis du ikke har kontrol over situationen. Begyndere bør holde sig til stille vand på stille dage, så du har mulighed for at koncentrere dig om balancen og ikke vejret.

    Hvor må man stå på paddleboard?

    Du kan både tage på eventyr på havet, i å-løb og søer. I Danmark er det dog afgørende, at du overholder reglerne, da det ikke er alle steder, det er tilladt. På private søer skal du have tilladelse af ejeren, før du må bruge dit SUP board. For at sikre naturområder skal du også undgå skovsøer og generelt områder, der er fredede.

    Ved standen kan du ofte frit bruge dit SUP board, så længe du ellers overholder lovgivningen på området, og du er bevidst om dine omgivelser.

    Paddleboard regler

    Når det kommer til regler for paddleboard, er der én afgørende, du skal huske. Du skal altid bære redningsvest, når du opholder dig i vandet på dit board.

    Paddleboard redningsvest regler har siden 2017 været gældende for alle. Du skal derfor ifølge loven altid bære redningsvest, når du er ude at opleve vandet fra dit board, der bliver kategoriseret som et ”mindre fartøj”.

    Hvis du ikke husker din redningsvest, kan du ikke kun risikere en kedelig bøde, fordi du overtræder redningsvest lovgivningen. Det er også livsfarligt, hvis du ikke husker redningsvesten, og du kommer ud for et uforudset uheld. Du bør derfor under alle omstændigheder huske vesten for din egen skyld, så du er sikker i alle situationer.

    Hvor kan man paddleboard i Danmark?

    Hvis du leder efter gode steder at stå på dit paddleboard herhjemme i Danmark, er det heldigvis nemt. Det danske landskab byder på mange gode steder med over 8.000 kilometer kyst, søer i indlandet og å-løb.

    Limfjorden

    Hvis du vil starte et let sted, kan du prøve paddleboard i Limfjorden eller eksempelvis Odense eller Mariager fjord.

    Fordelen er, at vandet er mere stille, så du har lettere ved at komme op. Og så er der smuk natur hele vejen rundt, uanset hvor du sætter dit board i vandet.

    Vesterhavet

    Stort og vildt bliver Vesterhavet beskrevet, og det er ikke for begyndere. Når du har styr på teknikken og føler dig tryg, kan du rykke ud på de store bølger, hvor havet trækker mere med en kraftigere strøm.

    Furesø

    Du kan opleve vandsiden både ved at tage ud på havet, men også Furesø ligger smukt og er tilladt for paddleboards. Omkring søen er der smuk natur i det sjællandske landskab, hvor du kan spise en madpakke bagefter.

    Københavns Havn

    Oplev den danske hovedstad fra dit SUP board, hvor det nogle steder i Københavns Havn er tilladt. Husk at tjekke reglerne, inden du tager afsted, for du skal gerne undgå store havnebusser, færger og andre vand-trafikanter. Hold dig ude i siden, når du er på dit board.

    FAQ

    Er det nemt at lære at stå på paddleboard?
    Både begyndere og øvede vandhunde kan være med, når det kommer til paddleboards. Som begynder kan du starte med at padle rundt, mens du sidder på knæene, indtil du er klar til at rejse dig.
    Må jeg stå på paddleboard, hvor jeg vil?
    Nej, der er regler for, hvor du må bruge dit paddleboard, og det bliver kategoriseret som et ”mindre fartøj” sammen med kanoer og kajakker. Undgå private søer, fredede naturområder og lignende, hvor du kan risikere at få en bøde. Tag i stedet ud til stranden, lovlige å-løb og søer, hvor der er smukke oplevelser i vente.
    Skal man bruge redningsvest på paddleboard?
    Ja, du skal ifølge lovgivningen altid have redningsvest på, når du opholder dig i vandet på dit paddleboard. Du kan både få en bøde for at glemme den, men du kan også risikere dit liv. Derfor skal du altid huske redningsvesten.

    Bedøm denne artikel

    Klik på en stjerne for at bedømme