Denne testoversigt har én klar mission – at hjælpe netop dig med at finde den bedste havetrampolin. Vi har dog ikke selv fået pulsen op ved at teste alle de ovenstående trampoliner. Dette betyder dog ikke, at vi har udvalgt produkter i blinde.
Herunder kan du se, hvilke kilder vi har anvendt for at finde frem til de bedste produkter.
- Test fra PriceRunner.dk
- Test leveret af Abilica, foretaget af Bäst-i-test.se
- Forbrugeranmeldelser hos PriceRunner
Vi har derved fundet produkter gennem to centrale metoder. Først og fremmest har vi lyttet til autoriteter, som faktisk har testet de gældende produkter. Dette har givet os en fremragende indsigt i de forskellige produkters kvalitetsniveau.
Herefter har vi valgt udelukkende at fremhæve produkter, som har fået gode forbrugeranmeldelser. Hvis en forbruger har købt et produkt og derefter taget sig tid til at anmelde dette, er det et klart tegn på, at forbrugeren har noget konstruktivt at sige.
Gennem disse to metoder har vi udvalgt 10 af de bedste havetrampoliner. Da vi ikke selv har testet produkterne, føler vi os nødsaget til at klargøre, hvordan de er blevet testet hos PriceRunner.
Sådan er trampolinerne blevet testet
Når havetrampolinerne er blevet testet, i de tests vi har anvendt, har disse fire nedenstående parametre været essentielle.
Brugervenlighed
Når brugervenligheden er blevet testet, har det handlet om flere forskellige parametre. Den første af disse har handlet om montering. Her er der blevet stillet spørgsmål som: Hvor let er den at montere? Hvor god er brugsanvisningen? Og medfølger det nødvendige værktøj?
Herudover er brugervenligheden også blevet vurderet alt efter, hvor let trampolinen er at rengøre.
Sikkerhed
Sikkerhed er for mange den vigtigste faktor, hvad angår havetrampoliner. Produkterne er blevet vurderet i kategorien sikkerhed ud fra disse spørgsmål:
- Hvordan er kvaliteten på kantbeskyttelsen?
- Er både ramme og fjedre afdækkede?
- Er sikkerhedsnettets åbning selvlukkende?
- Hvor holdbart er sikkerhedsnettet?
- Er sikkerhedsnettets stolper polstret i en tilstrækkelig grad?
Hvis en trampolin er blevet vurderet positivt ud fra de ovenstående spørgsmål, har den fået en høj score i kategorien ”sikkerhed”.
Kvalitet og design
Når produkterne er blevet vurderet inden for parametrene kvalitet og design, er disse spørgsmål blevet stillet:
- Er konstruktionen velovervejet?
- Er rammen holdbar og kraftig?
- Er rammen varmgalvaniseret?
- Er kantbeskyttelsen fremstillet af kvalitetsmaterialer?
- Hvor godt er sikkerhedsnettet?
Service
I kategorien ”service” er produkterne blevet vurderet alt efter, hvor let det er at finde reservedele, og hvor længe disse kan købes.
Udover de fire ovenstående parametre, har det været vigtigt for os at fremhæve gode produkter i alle prisklasser og størrelser. Hvis du endnu ikke er sikker på, hvilken havetrampolin der er bedst til dig og familien, kan du blive klogere herunder.
Hvad bør du vide om havetrampoliner?
Det er næsten umuligt at kigge ind i baghaver i de danske villakvarterer uden at spotte mindst et par havetrampoliner. Men hvorfor er de så populære? Og hvad bør du egentligt vide om trampolinerne, før du køber? Det kan du få svar på i de efterfølgende afsnit.
Havetrampolinen giver stor glæde i hverdagen – både for børn og voksne. Og dette er helt klart det første argument for, hvorfor du bør købe en til din have.
Det er dog ikke helt billigt, især ikke hvis du gerne vil have det bedste. Og der er faktisk meget god grund til at bruge lidt ekstra penge, hvis du gerne vil ud at købe en havetrampolin.
PriceRunners undersøgelse viste nemlig, at det ofte kan siges at være billigere i længden, hvis du bruger 1-2.000 kroner ekstra på købet. Grunden til dette er, at du vil få en produkt med en meget længere holdbarhed. Så hvis du har svært ved at træffe et valg mellem to forskellige produkter, kan det være en fordel at vælge det produkt, der har den højeste pris – måske kan det spare dig penge i længden.
Er det sikkert for børn at bruge en havetrampolin?
Mange mennesker fravælger en trampolin i haven, da de mener, at det er usikkert for børn at bruge en trampolin. Dette er dog ikke sandt. Dette er der to primære grunde til:
- Havetrampoliner bliver fremstillet med sikkerhed for øje
- Der er strenge retningslinjer for, hvordan en trampolin bør anvendes
Som du kan se på produkterne i vores testoversigt, er sikkerhed en meget væsentlig faktor. Det er netop derfor, at stort set alle produkterne bliver leveret inklusiv et sikkerhedsnet i høj kvalitet. Sikkerhedsnettet i sig selv gør en stor forskel – der er dog andre vigtigste faktorer, som du kan læse om i næste afsnit.
Retningslinjerne for brug af trampolinen bør du også altid læse, inden du anvender produktet. Det samme gælder for dine børn.
Sådan forøger du sikkerheden
Hvis du vil forøge sikkerheden, så du eller dine børn ikke kommer til skade på trampolinen, er der en del ting, du kan gøre.
Først og fremmest bør du vælge en trampolin i høj kvalitet. Dette gælder ikke blot for hoppeglæden, men også for kantbeskyttelsen og sikkerhedsnettet.
Sikkerhedsnettet bør være fremstillet af holdbare materialer, og det bør have en automatisk åbne- og lukkefunktion. En automatisk lukkefunktion er smart, da denne tillader en let indgang, samtidig med at den sikrer, at ingen falder ud gennem indgangen.
Kantbeskyttelsen bør være bred, tyk og fremstillet af holdbare materialer. Derved undgår du, at denne bliver beskadiget, og du undgår, at du eller dine børn slår sig på trampolinens fjedre eller ramme.
Hvis du vil have den absolutte sikkerhed, kan du overveje at vælge en nedgravet havetrampolin. Hvis du træffer dette valg, bliver det langt sikrere at hoppe på den. Hvis uheldet skulle være ude, vil du nemlig opleve et væsentligt mindre fald, end hvis din havetrampolin ikke var gravet ned.
Sådan finder du de billigste havetrampoliner
Hvis du vil finde din næste havetrampolin til den bedst mulige pris, er du faktisk landet et meget godt sted. Udover at vi fremhæver de bedste trampoliner, vil vi nemlig også give dig nogle gode råd med på vejen om, hvordan du finder disse billigst.
At gå ud og købe en budgettrampolin er ikke den optimale løsning. Derfor bør du altid gå efter at spare penge på kvalitetsprodukter. Og det gør du således:
- Køb altid online
- Hold øje med tilbud og udsalg
- Køb i særlige perioder
Hvis du køber online, vil du oftest kunne få en lidt lavere pris. Den primære grund til den lavere pris på nettet er, at det er billigere at drive en webshop, og at konkurrencen er hårdere blandt webshops end blandt fysiske butikker.
Hvis du har udvalgt den bedste trampolin, kan du med fordel slå koldt vand i blodet – i hvert fald hvis denne ikke er på tilbud p.t. Der er nemlig ofte gode tilbud at hente.
Du finder lettest gode tilbud eller udsalg på havetrampoliner, hvis du køber på specifikke dage eller perioder. Først og fremmest kan du stort set altid finde et godt tilbud på Black Friday. Hvis du ikke kan vente så længe, er der dog også ofte gode tilbud på produkter i denne kategori op til og i løbet af sommeren.
De vigtigste komponenter
Hvis du gerne vil være sikker på at træffe det rette valg, når du kigger efter en god trampolin til haven, bør du sætte dig lidt ind i trampolinens vigtigste komponenter. Dem kan du læse om her:
Trampolinens fjedre er essentielle ift. hoppekvaliteten. Når disse strækkes eller udvides, bliver det muligt at hoppe på trampolinen. Disse er normalvis fremstillet af galvaniseret ståltråd, hvilket sikrer en lang holdbarhed.
Fjedre kan påvirke det samlede produkt på mange måder. Antallet af fjedre, fjedrenes størrelse, materiale og længde kan have en stor indvirken på den samlede hoppekvalitet.
Jo flere fjedre en trampolin har, jo mindre pres vil der være på den enkelte fjeder. Trampoliner med et højt antal fjedre vil normalvis give en bedre affjedring, holdbarhed og samlet oplevelse. Derfor bør du gå efter en trampolin med mange fjedre, hvis du vil have den bedste oplevelse.
Langt de fleste trampoliner er runde, og mange tager dette som en selvfølge eller en ligegyldighed. Men sådan er det faktisk ikke. Formen på trampolinen har nemlig en stor effekt på, hvordan affjedringen fungerer.
Der er fordele ved alle de forskellige former. En rund trampolin vil ofte være mere sikker, da den leder dig ind på midten af trampolinen. Dette sker helt naturligt, da kraftfordelingen er symmetrisk i midten af trampolinen og asymmetrisk langs kanterne.
En oval eller rektangulær trampolin bliver oftere anvendt af voksne, professionelle eller kompetente trampolinspringere. Disse giver dig en dybere og mere kontrolleret affjedringen, hvilket blandt andet er en fordel, hvis du udøver springgymnastik.
Hoppedugen er en af trampolinens vigtigste komponenter. Denne bør være fremstillet af en holdbart UV-beskyttet materiale, så den både kan holde til sol, regn og blæst.
Når du kigger på en trampolin, er det vigtigt, at du overvejer hoppedugens friktion. Hvis denne er for lav, kan dugen være meget glat. Hvis friktionen er for høj, er der en øget sandsynlighed for at få brændemærker og lignende skrammer. En for høj friktion ses ofte på billigere trampoliner, og derfor kan det godt betale sig at vælge en trampolin, der ligger en eller to prisklasser herover for at få den perfekte mængde friktion.
Når du kigger på trampolinens hoppedug, bør du samtidig også overveje kantbeskyttelsen. Denne forhindrer dig i at ramme fjedre og ramme, hvis du kommer tæt på kanten.
En sikker kantbeskyttelse i høj kvalitet er meget dyrere at fremstille end en ”discount” kantbeskyttelse. Dette er en af den primære grunde til, hvorfor dyrere trampoliner ofte er en del sikrere.
Trampolinens ramme skal altid være skabt af holdbare materialer, som aldrig kan give efter. Dette ses dog desværre ofte på budgettrampoliner, når de bliver udsat for en stor mængde pres.
Rammen på gode trampoliner er fremstillet i galvaniseret stål, hvilket sikrer holdbarhed og rustbeskyttelse. Herudover skal denne gerne være minimum 1,5 millimeter tyk.
Hvilken størrelse havetrampolin skal du vælge?
Hvis du stadig er i tvivl om, hvilken af de 10 trampoliner du bør vælge, kan du også tage udgangspunkt i størrelsen. Dette er en meget håndgribelig faktor, som sagtens kan hjælpe dig med at træffe en beslutning. I hver af produktbeskrivelserne fortæller vi dig præcist, hvor stor trampolinen er.
Nogle af de mindste har en diameter omkring 240 centimeter, hvor de største har en diameter på 430 centimeter.
Du kan vælge en af de mindre modeller, hvis der kun er én person som skal anvende trampolinen. Herudover passer disse ofte godt til børn.
Et andet argument for at købe en mindre udgave kan være, at du har en mindre have, og at du ikke ønsker, at trampolinen skal tage alt pladsen på græsplænen.
De mindre udgaver vil ofte være billigere, og derfor kan dette også være et godt køb, hvis du endnu ikke er sikker på, om en havetrampolin er noget for dig eller din familie i længden.
Hvis du har flere børn, som elsker at springe trampolin samt en stor have, kan du med fordel vælge en af de større trampoliner. Disse vil give mere plads til leg samt en større sikkerhed for, at børnene kan holde sig midt på trampolinen.
Hvem skal bruge havetrampolinen?
Inden du køber din næste havetrampolin, bør du også afklare, hvem der skal bruge den. Er det mindre børn? Teenagere? Eller voksne?
Hvis du har et par små børn, vil dit valg være væsentligt anderledes, end hvis du har et par teenagere. Børn på under 8-9 år vil sjældent have noget i mod at hoppe på en lidt mindre trampolin. Børnene vil derved heller ikke overstige den maksimale personvægt. Dette kan samtidig være med til at gøre investeringen mindre for dig.
Ældre børn på 11-16 år vil ofte hoppe og lege mere vildt i en trampolin. Derfor vil det være en stor fordel, hvis du vælger en større trampolin, der har en højere maksimal personvægt og er af en højere kvalitet.
Hvis du har helt små børn på 2-5 år, vil nogle af de små trampoliner i oversigten også være fine. Du bør dog også overveje, om de skal starte med en helt lille indendørs trampolin, før du køber en havetrampolin til dem.
Hvad er fordelene ved at have en trampolin i haven?
Vi går ud fra, at du allerede er forelsket i ideen om at have en trampolin stående i haven. Hvis dette endnu ikke er tilfældet, vil du nok være overbevist efter dette afsnit. Her kan du nemlig læse om tre af de største fordele ved at have en havetrampolin.
Den første grund til at købe en havetrampolin er, at det er super sjovt. Dette gælder både for børn og voksne.
Mange børn kan få timevis til at gå ude på trampolinen sammen med vennerne. Dette er naturligvis sjovest om sommeren, men så længe at det er tørvejr, kan trampolinen sagtens bruges. Mange børn og unge mennesker bruger trampolinen som en del af sjove lege eller til at øve saltomortaler og andre spring.
Effektiv motion er en stor fordel, som du og din familie kan opnå, hvis I vælger at købe en trampolin. Dette er et utroligt effektivt træningsredskab.
Denne fordel kan sagtens kombineres med den ovenstående. For når børnene bruger timevis på at lege på trampolinen, tænker de faktisk slet ikke over, at de også dyrker motion. Derved er dette en vildt god måde, hvorpå du kan lære dine børn, at motion kan være sjovt.
Dette gælder dog ikke kun for børn. Mange voksne mennesker kan også have brug for en sjov måde at få motion på. Så hvis du køber en havetrampolin, kan dette være din grund til at være mere aktiv sammen med din familie.
Denne fordel gør sig især gældende for yngre børn. En trampolin er nemlig en fantastisk måde, hvorpå du kan styrke dit barns motorik og kontrol.
At hoppe på en trampolin kommer med en masse positive fordele. Ved køb af en havetrampolin investerer du derved ikke blot i et stykke legetøj – du investerer i en masse sjov motion sammen med familien.
Hvad er alternativerne til en havetrampolin?
Hvis motionsdelen er det vigtigste for dig, findes der også et alternativ til havetrampolinen. Du kan nemlig også vælge at købe en fitness trampolin.
En fitness trampolin fylder stort set ingenting og kan sagtens stå indenfor. Dette er en meget effektiv metode til at forbrænde kalorier, mens du har det sjovt.
Disse henvender sig mest til voksne, men kan også bruges af børn.
Mange fitness trampoliner kan endda foldes sammen, så de ikke fylder eller ødelægger indretningen i dit hjem, når du ikke anvender trampolinen.
Bør du købe en brugt trampolin?
I denne testoversigt har vi talt meget om, hvor vigtig kvalitet er. Og en måde, hvorpå du normalt kan få mere kvalitet for pengene er ved at købe brugt. Så er dette også en mulighed, hvad angår trampoliner? Vores umiddelbare råd er nej.
Sikkerhed og holdbarhed er de to vigtigste ting ved en trampolin. Selvom en trampolin ser ret ny ud, og sælger siger, at den næsten ikke er brugt, så ved du ikke dette med sikkerhed. Derfor bør du altid købe en trampolin fra ny hos en forhandler. Og som nævnt tidligere behøves dette ikke at have en negativ indvirkning på prisen – især ikke, hvis du køber online.