Langt de fleste ovne der er på markedet i dag, har en pyrolysefunktion. Fordelen ved funktionen er, at man slipper for at skrubbe og rense ovnen med skrappe rengøringsmidler.
En pyrolyse-ovn er kort sagt en ovn, der har en funktion, der gør, at den er selvrensende. Dog varierer selve funktionen på de forskellige modeller meget, og det skal man huske at undersøge, inden man investerer.
Typisk vil man dog skulle vente mellem 1,5 til 3 timer på, at ovnen får renset godt igennem, så man nemt og hurtigt kan tørre den over bagefter med en klud og få en pæn og ren ovn igen.
3 timer kan føles som lang tid, men man skal dog huske på, at ovnen skal brænde madrester og fedt af, og derfor skal der et grundigt program til.
Pyrolysefunktionen er kommet fra erhverv, da man også kan finde pyrolyseprocesser i kemisk industri og olieraffinaderier.
Når man sætter ovnen på pyrolyse, så betyder det, at ovnen varmer ovnrummet op mod 500 grader, hvilket er særdeles varmt for en almindelig ovn.
Ovnene låser automatisk, så man ikke kan komme ind i ovnen i perioden, hvor pyrolysefunktionen kører. Dette sikrer, at man ikke kommer alvorligt til skade.
Når ovnen er færdig, skal man blot tørre efter med en fugtig klud, da alt snavs og madrester er blevet forvandlet til aske.
Har du ofte inventar stående i ovnen, kan det være en rigtig god idé at fjerne det, inden man sætter ovnen i gang med pyrolyse, så man ikke risikerer, at inventaret går i stykker.
Det er nemlig ikke alt tilbehør, der kan tåle så høje temperaturer.

Når man bruger funktionen, skal man dog være opmærksom på, at der kan forekomme røg og lugt i køkkenet, da ovnen som sagt kommer op på meget høje temperaturer.
Det er vigtigt at sørge for at lufte godt ud både imens og efter, så man undgår sundhedsskadelige stoffer, som kan forekomme.
Eventuelt kan man lukke døren ind til køkkenet, hvis man har den mulighed. Dette skal man også have med i overvejelserne, når man køber en ny ovn.
Bruger man pyrolysefunktionen ofte, vil man dog også kunne mærke det på elregningen på sigt, da ovnen bruger meget energi på netop denne funktion.
Alt afhængig af ovn og model vil det koste mellem 8-14 kroner hver gang, man benytter sig af den smarte pyrolysefunktion.
Andre selvrenseprogrammer
I dag udvikler teknologien sig hurtigt, og det kan derfor være svært at følge med udviklingen.
Mange ovne på markedet har pyrolysefunktionen, men der findes andre ovne, der har andre selvrensende programmer – nemlig enten katalyse eller damprengøring.
Katalyseovne
Hvis man ønsker en ovn, der kan rense sig selv uden at skulle op på omkring 500 grader, så er katalyseovne et godt bud på en alternativ løsning.
Katalyseovne er beklædt med indvendige paneler, der er fedtafvisende, og derfor behøver ovnen kun at varme op til omkring 200 grader, før man nemt og hurtigt kan tørre ovnen af med en fugtig klud efter endt program.
Katalyseovne fungerer altså lidt ligesom pyrolyseovne – man slipper dog for at skulle have ovnen op på meget høje temperaturer.
Investerer man i en katalyseovn, skal man dog huske på, at processen ikke er fuldstændig selvrensende, da fedt- samt madrester kan samle sig andre steder i ovnen, og det skal man vaske af manuelt.
Riste samt bageplader skal også rengøres manuelt med vand og sæbe. Man slipper altså ikke 100 % for manuelt arbejde, hvis man vælger en katalyseovn.
Damprengøring
Hvis du ikke bryder dig om, at ovnen skal varmes op på høje temperaturer, så er dette tredje bud måske det bedste alternativ for dig.
Nogle ovne har damprengøring som bud på en selvrensende funktion, men den er dog langt fra nær så effektiv som de to ovenstående.
Damprengøring fungerer på den måde, at man sætter et fad ind i ovnen, der er fyldt med vand og derefter tænder for funktionen.
Varmen varmer vandet op, så det fordamper, hvilket i sidste ender løsner både snavs, fedt og madrester, som efter end program bliver nemmere at fjerne.
Denne rengøringsmulighed tager cirka en halv time, men man skal dog selv derefter sørge for det manuelle aspekt af funktionen, før at det fungerer optimalt.
Denne metode er dog den bedste løsning, hvis man ønsker at spare på elregningen, og hvis man ønsker at undgå lugt- og røggener, der i værste tilfælde kan være sundhedsskadelige.
Hvis du stadig er i tvivl om, hvilken type ovn du skal vælge, så kan det være en stor fordel at sætte sig ned for at lave undersøgelser og research, så man kan få sig et større indblik i, hvordan de forskellige funktioner fungerer, og hvad man egentligt har behov for.
Eventuelt kan man også søge råd hos venner og familie, da det kan være, at de har gode anbefalinger eller erfaringer.
Hvis du er interesseret i andre produkter, så se også vores test-guides af Induktionskogeplader, Gaskomfurer, Actifryers og meget mere her på siden.