Hvad kan en højtryksrenser bruges til?
I denne højtryksrenser test er du blevet præsenteret for en stribe af gode højtryksrensere, men hvad er en højtryksrenser egentlig, og hvad bruger du den til?
En højtryksrenser er en elektrisk drevet havemaskine, som tilsluttes en vandslange. Herefter kan vandslangen sprøjte med en meget tynd vandstråle ud af en dyse, og vandet kommer ud under meget stort tryk. Det betyder, at vandet sprøjtes med meget stor kraft mod en given overflade, og dermed kan den rense og løse selv den allerværste belægning og frigøre overfladen for alskens snavs, skidt, mos, alger og anden belægning.
Trykket på højtryksrenseren ligger typisk på mellem 100 og 150 bar, og du skal regne med at komme til at bruge temmelig meget vand, når du renser med en højtryksrenser. Bruger du for eksempel højtryksrenseren i en times tid, har du brugt cirka 300 liter vand. Vær derfor opmærksom på, hvad du bruger højtryksrenseren til, så du hverken bruger for mange penge eller belaster miljøet for meget.
Hvad er dit behov?
Når du skal vælge højtryksrenser, er det vigtigste at have i mente til en start, hvad dit behov er. Hvad er det, du gerne vil bruge højtryksrenseren til? Hvad skal den kunne gøre rent? Og hvor ofte tror du, at du kommer til at bruge den? Der er ingen grund til at købe en alt for kraftfuld maskine og betale i dyre domme herfor, hvis dit behov kunne opfyldes af den billige højtryksrenser.
Dét betyder imidlertid ikke, at du skal gå ud og investere i den første, den bedste og billigste højtryksrenser, idet der kan være opgaver derhjemme, som den billige model simpelthen ikke kan løse for dig. De billige højtryksrensere arbejder generelt set noget langsommere end de dyrere, og dermed skal du også overveje, om du er indstillet på, at arbejdet kan tage længere tid.
Ligeledes er holdbarheden af højtryksrenseren naturligvis også en faktor, der er værd at tage i betragtning. Du får nemlig typisk også en længere holdbarhed med de dyrere maskiner.
Vigtigst af alt er dit behov, din situation og de ting, du gerne vil have rengjort, og i denne højtryksrenser test finder du en lang række forskellige produkter, der kan opfylde en lang række vidt forskellige behov.
Hvad kan du rense med en højtryksrenser, og hvor skal du passe godt på?
Mange danskere bruger højtryksrensere til at rense stort set alt fra terrasse og havemøbler til facader og fliser. Men det er faktisk ikke alle ting, du bør rengøre med en højtryksrenser. Det skyldes, at højtryksrenseren kan være ganske hård ved nogle materialer, og de kan være direkte ødelæggende, hvis ikke det gøres korrekt. I nogle tilfælde vil du kunne rense ved brug af et særligt mundstykke på højtryksrenseren, men i andre tilfælde er højtryksrenseren en helt udelukket rengøringsmetode, fordi det simpelthen er ødelæggende.
Du kan herunder læse mere om forskellige steder, hvor du kan rense med én af højtryksrenserne fra denne højtryksrenser test – og du kan også læse om, hvor du skal passe på, og hvor du helt skal lade være.
Kan du bruge en højtryksrenser til rengøring af havemøblerne?
Du skal være varsom med rengøring af havemøbler, hvis du gerne vil bruge en højtryksrenser. Det skyldes, at vandet kan trænge ind og sætte sig i samlingerne, og hvis der er lim dér, vil vandet opløse limen. Derudover kan der være søm, skruer og beslag, som ikke er egnet til at blive våde eller fugtige, og som derfor kan ruste og blive porøse-
Er der tale om havemøbler af træ, får du desuden en ekstra udfordring. De vil nemlig efter en rensning med en højtryksrenser være efterladt med en rå, åben og dermed meget smudsmodtagelig overflade. Porerne i træet vil nemlig være helt åbne, og hvis du vælger at højtryksrense dine havemøbler, skal du være indstillet på, at du kan være nødt til at slibe møblerne efterfølgende. Og du skal under alle omstændigheder efterbehandle træmøblerne med olie eller anden efterbehandling.
Overvej at købe noget tilbehør til højtryksrenseren, så du kan tilkoble forskellige mundstykker og dermed tage lidt af trykket på vandet. Husk altid at test på et lille område først.
Kan du bruge en højtryksrenser til en muret eller pudset husfacade?
Mursten har en beskyttende hinde, som opstår i forbindelse med brændingen af murstenen. Denne hinde kan tage skade, hvis du højtryksspuler muren, og dermed står du tilbage med en facade, der er meget åben for fugt, snavs og alger. Desuden er der også en større risiko for forvitringer og frostsprængninger.
Desuden skal du regne med at fuge om efter et par ganges højtryksrensning, idet vandet kan fjerne og/eller beskadige fugerne mellem murstenene.
Er der derimod tale om en pudset facade, kan vandet delvist fjernes pudsen og i absolut værste tilfælde trænge ind bag ved pudse og gøre den løs.
Ved begge typer murværk, risikerer du også, at selve muren kan tage skade. For har muren allerede bare den mindste utæthed, så vil vandet krybe derind og lægge sig mellem ydervæggens to lag. Hvis dette hulrum bliver fugtigt, bliver isoleringen dårligere, og du kan opleve permanente fugtskader, svamp og råd.
Kan du bruge en højtryksrenser til husfacader af gasbeton?
Hvis din husfacade består af gasbeton, skal du holde dig langt væk fra at rense facaden med en højtryksrenser. Gasbeton er nemlig et temmelig porøst materiale, og du kan endda skære i det med en helt almindelig sav. Det betyder også, at højtryksrenseren uundgåeligt vil lave ridser og riller i facaden.
Men hvad værre er, så suger gasbeton vandet til sig, og dermed vil vandet i forbindelse med en højtryksspuling trænge ind i gasbetonen, og det kan hurtigt give fugtskade i dit hjem. Desuden vil du stille og roligt kunne pille fugtet gasbeton fra hinanden med fingrene, hvilket siger en del om konsekvensen af at højtryksrense din facade af gasbeton.
Kan du bruge en højtryksrenser til træfacader?
Det er også en rigtigt dårlig idé at rense dine træfacader med en højtryksrenser. En facade af træ vil nemlig aldrig være helt tæt, og det er derfor også helt uundgåeligt, at vandet vil trænge ind bag ved det yderste lag af brædder.
Hvis du renser din træfacade med en højtryksrenser, har du således mere eller mindre garanti for fugtskader, herunder svamp og råd. Desuden kan du også risikere, at det yderste lag vil tage skade af højtryksrensningen, fordi træet bliver revet op og står tilbage med en meget ru, åben og virkelig sårbar overflade.
Kan du bruge en højtryksrenser til rengøring af brønde og kloakrør?
En højtryksrenser er perfekt til at rense siderne på brønden, så de fremstår som spritnye. I forhold til bunden af brønden skal du dog være mere varsom – særligt hvis bunden har vandgennemløb. Det skyldes, at sådanne brønde renser sig selv, og hvis du også renser med en højtryksrenser, risikerer du at ødelægge den naturlige fedtoverflade, som vil være på indersiden af brøndens bund.
Du skal til gengæld holde dig langt væk fra at rense kloakrør med en højtryksrenser. Det samme gælder afløbsrør. Disse er nemlig ligeledes selvrensende, og hvis du begynder at gøre rent med højtryksrenser, vil du ødelægge den naturlige fedtflade i både kloakrør og afløbsrør. Det betyder, at du også kan være med til at forværre begyndende revner og furer i rørene.
Kan du bruge en højtryksrenser til terrassen?
Generelt kan det ikke anbefales at højtryksspule en terrasse, hvad end den er af træ eller betonfliser. Det skyldes, at overfladen potentielt kan blive beskadiget og forekomme ru, ligesom der også kan opstå en masse forskelle i farverne. I forhold til fliser risikerer du også, at fugerne mellem fliserne bliver spulet væk.
Det betyder dog ikke, at du ikke kan bruge en højtryksrenser til at rense din terrasse med. Du skal blot tilkøbe et særligt mundstykke til din højtryksrenser, så der kommer meget mindre tryk på vandet. Dermed bliver risikoen for beskadigelse af henholdsvis træ og fliser markant mindre.
Du kan eventuelt give det et skud på et mindre stykke af terrassen, eller hvis du har en del af terrassen, der er en smule skjult.
Vær opmærksom på, at nogle naturstensfliser faktisk godt kan tåle højtryksrens – det gælder for eksempel granit. Fugerne mellem fliserne vil dog stadig blive skyllet væk. Andre naturfliser kan på ingen måde tåle højtryksrens, og her skal du bruge det særlige mundstykke (kaldet enten terrasserenser, patio cleaner eller fliserenser til højtryksrenser). Det gælder for eksempel sandsten og skifer.
For terrasser af træ skal du altid bruge det særlige mundstykke. Og du skal være opmærksom på, at træet under alle omstændigheder vil være meget ru og åbent efter en rensning. Derfor skal du altid sørge for at efterbehandle træet med olie eller andre former for beskyttelse, når træet er tørt igen. Nogle gange er du nødt til at foretage en afslibning af træet efter rensning, fordi træet ganske enkelt bliver for rut at gå på.
Kan du bruge en højtryksrenser til rengøring af bil, båd og cykel?
For så vidt angår rensning af cykel med en højtryksrenser, så skal du være en smule varsom. Stellet på cyklen kan sagtens tåle en ordentlig omgang med højtryksrenseren, men der kan være andre steder på cyklen, hvor en rensning med højt tryk vil være direkte skadeligt. For eksempel er kæden et ret udsat sted, idet en højtryksrensning vil fjerne fedtet. Desuden smøres cyklen også helt naturligt på flere forskellige steder fra fabrikkens side, og disse dele kan derfor gå i stykker eller sætte sig fast, hvis du spuler cyklen med en højtryksrenser. Hvis du alligevel gerne vil rense den med en højtryksrenser, så husk at smøre den grundigt bagefter.
Til gengæld er bilen et oplagt sted at bruge højtryksrenseren. Her vil højtryksrenseren hurtigt gøre din bil skinnende ren igen. Du kan eventuelt kombinere rensningen med bilrens, så du får det helt perfekte resultat. Det samme gælder for både – her er højtryksrenseren nemlig et oplagt valg til rengøring. Den kan fjerne det allerværste skidt og snavs, og supplerer du med bådrens, vil duogså nemt kunne fjerne gammel voks, olie mv.
Kan du bruge en højtryksrenser til at gøre rent i dit drivhus?
Drivhuset er ét af de steder, hvor du virkelig vil få lyst til at gå amok med en højtryksrenser efter en lang vinter. Det bliver hurtigt beskidt, snusket og fuld af belægninger, når det har stået i et halvt år uden at blive brugt.
Og her er højtryksrenseren også et rigtigt godt middel til effektiv og hurtig rengøring. Den fjerner nemlig alle former for skidt, og de værste belægninger kan eventuelt tages med en børste.
Gode råd til valg af højtryksrenser
Når du skal ud og vælge højtryksrenser, er det vigtigt, at du først gør op med dig selv, hvad dit behov er, hvad du skal rengøre, og hvad dit budget er. Der er dog nogle helt generelle gode råd, du bør have i mente, når du er på udkig.
For det første skal du finde en højtryksrenser, som har et kraftigt greb, så du kan holde godt fast. Det er også en god idé at vælge en med teleskop. Det gør nemlig arbejdet meget nemmere, og så fylder højtryksrenseren meget mindre i skuret derhjemme.
Du bør også holde øje med, hvilken slange højtryksrenseren har. Den skal helst være lang og smidig, så den ikke filtrer sig sammen hverken under brug eller når den står og venter i skuret.
Desuden bør du altid vælge en højtryksrenser, hvor du kan foretage udskiftning af særligt dyse og spulerør, så du kan vælge mellem forskellige typer af stråler, herunder spids, flad eller pulserende stråle. Det kan også være en fordel at vælge noget tilbehør til højtryksrenseren, herunder særligt en tromle til trykslangen. Det kan også være en fordel, at tromlen har en føringsbøjle, så det er nemmere at styre slangen, når der er tryk på.
Hjulene på højtryksrenseren skal gerne være kraftige og store. Det gør nemlig processen nemmere, hvis du gerne vil kunne trække højtryksrenseren rundt. Det er i den forbindelse også en fordel, at højtryksrenseren har et ophæng til ledninger, så den ikke kommer i vejen.
Det kan desuden være en uundværlig luksus, hvis du på højtryksrenseren har plads til spulerør, dyser, sæbeholder og pistolgreb, så alt er inden for rækkevidde, når du er i gang. Derudover skal vandtilslutningen gerne være udstyret med et filter, så du undgår urenheder i pumpen.