Du har nu fået en gennemgang af en række udvalgte produkter på markedet. Derfor ved du også, at der er stor forskel på både blendernes pris samt funktion og styrke. Derfor gælder der også et par et gode regler, når du skal vælge en ny blender.
Du kan først og fremmest stille dig selv spørgsmålet; ”hvad skal jeg bruge blenderen til?”. Hvis du tænker, at du skal bruge blenderen til lidt af hvert, så skal du måske have fat i en noget kraftigere blender.
Hvis du udelukkende tænker, at du skal bruge blenderen til at lave smoothies eller blende andre ”bløde” genstande, så kan du sagtens nøjes med en billigere model.
Oftest ses det nemlig, at de billige modeller snildt klarer bløde råvarer, men at de kan have det svært med hårdere råvarer.
Hvis du f.eks. har fået fat i en blender, der ikke har nok kraft, så risikerer du, at blenderen stopper midtvejs.
Hvis dette sker, så risikerer du faktisk også, at motoren kan brænde sammen i blenderen, hvis ikke du tager dine forbehold, inden du skal bruge blenderen igen.
Du kan læse mere om, hvordan du bedst forhindrer denne situation senere i guiden.
Foruden pris og styrke, så bør du også tænke over, hvor ofte du skal bruge blenderen. Mange blendere kan nemlig skilles helt ad, og disse er derfor meget nemmere at rengøre.

En ren blender er desuden alfa omega, hvis man skal blende ofte, da du ellers risikerer, at gamle madrester eller væske kan forkorte blenderens levetid.
Selvom mange blendere kan skilles ad, så er der også mange modeller, som ikke kan skilles helt ad. Disse modeller er derfor også sværere at gøre helt rene, og du skal derfor påregne en længere rengøringstid til disse.
Dette kan være meget upraktisk, hvis du skal bruge blenderen ofte, og du bør i stedet forsøge at finde en blender, der kan skilles ad.
Du bør også være opmærksom på, at mange blendere har dele, som tåler maskinopvask. Disse dele kan være en fordel, da du så kan nøjes med at putte dem i opvaskemaskinen og lade den klare ærterne.
Du bør også være opmærksom på, at mange blendere har visse funktioner og programmer, der kan gøre dit liv meget nemmere.
Det forholder sig nemlig sådan, at blenderprogrammer oftest er programmeret således, at blenderen selv stopper, når indholdet har nået den rigtige konsistens.
Hvis du får fat i en blender, der ikke har nogle programmer overhovedet, så skal du, enten på øjemål eller via anden information, finde ud af, hvor lang tid dine ingredienser skal have. Hvis du har programindstillinger på din blender, så slipper du for dette.
De mest almindelige programmer på blendere er som oftest smoothie, suppe og knusning af is. Herudover kan du også få specielle programmer til både drikkevarer og is.
Mange blendere har også pulsfunktionen, som kan hjælpe dig med at blende større stykker frugt og grønt.
Pulsfunktionen kan også hjælpe dig med at rengøre kanden. Enkelte modeller har også et program, der er specifikt designet til at rengøre kanden.
Så længe du har enten dette program eller pulsfunktion, så kræver det ikke mere end varmt vand og en dråbe opvaskemiddel for at rengøre kanden.
En anden ting at tænke over er støjniveauet. Som tidligere nævnt, så er der stor forskel på blendere, og lyden er ingen undtagelse. Her skal du endnu en gang tænke over, hvor ofte du skal anvende blenderen, og på hvilke tidspunkter.
Hvis du f.eks. skal blende en smoothie til morgenmad, før resten af familien vågner, så kan det være praktisk med en støjsvag model.
Hvis du derimod skal bruge blenderen, når du er alene hjemme, eller når lidt støj ikke skader, så kan du snildt vælge en model, der larmer mere end andre.
Du kan med fordel også overveje, hvor stor en kapacitet, du har behov for i en blender. Blendere fås i mange forskellige størrelser, og derfor bør du endnu en gang overveje, hvad du skal bruge den til.

Derudover har det også betydning for dit valg, om du bor i et hjem med mange personer, eller om du kun skal bruge blenderen til dig selv.
Enkelte modeller fås dog både med en større kande samt en mindre kande. Disse modeller kan alle drage fordel af, da man så kan vælge, om man vil bruge den ene eller den anden kande.
Hvis du er fast besluttet på at få fat i en blender, der kun har en enkelt kande, så kan du dog stadig nøjes med en forholdsvis stor kande.
Mange modeller, selv de billigere på markedet, har i ny og næ en stor medfølgende kande. F.eks. kan du få en blender til lige omkring 1000kr, hvor der medfølger en kande på mere end 1,5L.
Sidst, men ikke mindst, så kan du også med fordel overveje, om du skal have en almindelig blender, eller om du skal have fat i en specialiseret maskine i stedet.
Hvis du f.eks. tænker, at du kun skal lave smoothies og våde varer, så kan du med fordel investere i enten en smoothie blender eller en juicer i stedet.
Disse er nemlig lavet til netop dette formål, og de vil have flere fordele i modsætning til almindelige blendere, der skal kunne klare flere forskellige råvarer.